291 / 318
Bygningsloven af 1889, § 15.
Bygningshøjden forøges — og
saa for Baghusbebyggelse.
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Brandmurbebyggelsen florerer
fortsat under 1889-Loven.
(Jfr. S. 272 fl.).
Brandmurbebyggelse
i Murergacle 3.
Brandmurbebyggelse
efter 18 7 1 -7 5-Laven. 1 : 500.
(log stadig blev det fo r de smallere Gader raadende Forhold. Forbedringen
kom kun Gadesiderne til gode. Til Gaardsiderne betød den forøgede Byg
ningshøjde
en Forringelse af Forholdene,
idet den efter de gældende Be
stemmelser kunde overføres til den Sidehus- og Baghusbebyggelse, som efter
1889-Loven skulde blive endnu mere fremtrædende. Sidehusene kunde nu
op føres med 37,5 Alens (23,55 m ) Højde mod Nabogrund.
Det maa herved erindres, at den fra den bredere Gade hentede større
Bygningshøjde efter de ældre Bygningslove var gældende fo r Grunden i
hele dens Udstrækning.
Brandmurbebyggelsen er et Kapitel fo r sig i det sidste Aarhundredes
Byggehistorie; ikke blot som Udtryk fo r en i Lovene forankret, suveræn
Ligegyldighed fo r Nabogrundenes Bebyggelsesforhold, men ogsaa i Forhold
til egen Grund satte denne Byggemaade sit Præg. Bebyggelsen langs Bag
husenes og Sidehusenes Brandmure kunde kun faa Vinduer til een Side
— en Byggeform , der kunde være taalelig ved herskabelige Lejligheder
med en Sidekorridor langs Brandmuren; men i andre Tilfælde træffer
man de m indre og ensidigt belyste Baghuslejligheder, som stadig udgør
en uheldig Bestanddel af de ældre Lejligheder. For den igennem Tiderne
fortsatte Overbebyggelse af Baggrundene skulde Brandmurbebyggelsen
ogsaa virke stærkt fremmende, idet et eensidigt Hus — f. Eks. en Stald
eller et Værksted — lettere lod sig klemme ind paa en smal, fri Grund.
Brandsikringen var paa Baggrund af de forudgaaende Brandkatastrofer
bærende fo r hele Bygningslovgivningen. Brandmure var den tekniske For
udsætning fo r en fortsat Sammenpakning af Bebyggelsen inden fo r Fæst
ningens alt fo r snævre Rammer. For Forstadsbebyggelsen var Brandmurene
en Sovepude, der traadte hindrende i Vejen fo r den langt mere effektive
byplanmæssige Brandsikring, der ligger i Bebyggelsens Spredning og Byg
ningernes rette indbyrdes Placering.
Den kritikløse Opretholdelse af 1856-Lovens Brandmurbestemmelser i
1889-Loven viste, at Sagkundskabens Opfattelse af forsvarlig Byggeskik
endnu ikke havde frig jort sig fra Fæstningsbyens Forbillede, men fortsatte
med et kaotisk, af Brandmurene beskyttet og indkredset Byggevirvar.
Det skulde ikke blive Bygningslovgivningen, men en gradvis ændret
Byggeskik, der gjorde det af med den typiske Brandmurbebyggelse.
BYGNINGSLOVEN AF 1889 2 8 5