293 / 318
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Karréformer.
1:
10
ooo.
N r. 1-2 er fra henholdsvis Golhersgade
og Borgergadekvarlerel. Efter Berggreens
Karréplaner.
N r. 3-8 fra henholdsvis Vesterbro, Fæ st
ningsterrænet, Nørrebro, Østerbro, E m
drup og Ullerslev.
Bebyggelsen i 1-2 er fra for 1800, 3 fra
ca. 1850, 4 fra ca. 1870, 5 fra ca. 1900,
6 fra 1925 og 7-8 fra 1935-42.
Fædrelandet, 14. August 1873.
B .R .F . 1874-75, S. 799.
fo r at Sol og Luft i rigeligt Maal kunde bestryge dem og de dem be
grænsende Mure (se Chevreuls A fhand lin g ); og derfor vilde det og fra
Sundhedspleiens Standpunkt være i høi Grad ønskeligt, om Grundenes
Benyttelse og Qvarterernes Bebyggelse blev reguleret saaledes, at hver
Gaardsplads fik mindst een helst to frie Sider, hvorved Luftens frie Ad
gang og Bevægelse kunde sikres.«
»Baghuse burde saaledes ikke tillades, og Sidehusene burde være
noget lavere end Forhusene. Herved undgik man den nuværende fo r
dærvelige Skik, at hvert Byqvarter danner en af liøie Bygninger tæt
indesluttet firesidet Figur, hvis indvendige Rum atter er afdeell ved
liøie Mure, ved Side- og Bagbygninger, i en Mængde smaa, overalt inde
sluttede, altsaa mørke, fugtige med stillestaaende, usund og ildelug
tende Luft op fy ldte Gaardsrum, af den mindst mulige Dimension.«
Der er næppe Tvivl om, at Dr. Hornemanns Artikel er blevet læst straks
og er blevet læst omhyggeligt. Og det er sikkert denne Artikel, der spores i
Sløjfningskommissionens Betænkning af 30. Oktober 1858 om Ekspropria
tion af nogle E jendomme paa Fæstningsterrænet. I Betænkningen omtales
nemlig de uheldige Gaardsrum, og at det hør gøres til en Pligt at lade Gaar-
dene danne ligesom en Baggade — en lang, aaben Gaard.
I 1873 vaagner Interessen fo r de aabne Gaarde igen. Fliv. Fysikus Ulrik,
en Foregangsmand paa Byggeforeningsomraadet, rejste Spørg'smaalet, om
Fæstningsterrænet skulde bebygges lige saa kompakt som Gammelholm,
»hvis Bagbygninger alt nu, saa nye de ere, afgive Beboelsesleiligheder,
der i sanitær og social Henseende næsten maa anses fo r de usleste i
Hovedstaden.«
Ulrik klager navnlig over Bestemmelserne om det ubebyggede Areal, som
bar medvirket til at gøre Bebyggelsen paa Blaagaardsterrænet saa uheldig.
Han peger paa, at det er urimeligt at sanere Peder Madsens Gang, naar
man kan op føre saa daarlige Bygninger. Han mener, at naar København
bar faaet Arealerne saa billigt, saa maa Byen ogsaa kunne sikres ved en
passende Udstykning, maaske ogsaa ved Anlæg af aabne, beplantede Plad
ser i Karreernes Midte, ja hvor Rummet tillader det ved Henlæggelse at
en eller anden offentlig Bygning, en Skole eller lignende, saa den fordærve
lige Udfyldning med Mellem- og Baghuse forhindres. Han efterlyser en Be
stemmelse, som tillader Ekspropriation af sanitære Hensyn; et Ønske, som
senere gentages af Dr. Hornemann.
Det er sandsynligvis denne Artikel og de nedennævnte Artikler af Dr.
Hornemann og Oberst Petersen, der bar bragt Liv i Spørgsmaalet. I alle
T ilfæ lde tager Borgerrepræsentationen Sagen op under Drøftelsen af Salgs-
vilkaar fo r Arealer af Fæstningsterrænet.
BYGNINGSLOVEN AF 1S89
2 8 7