299 / 318
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Teoretiske Byggemuligheder
.
Værre var det, at den i Lovforslaget (§ 72) indeholdte Ret til ved For
retningsbebyggelse helt at overdække Gaardarealet i Stueetagens Højde blev
bragt i Anvendelse, uden at de byplanmæssige Forudsætninger fo r en saa
dan Tilladelse til at begynde med blev taget i Betragtning. Forholdet var
jo det, at det hidtil i nogen Grad havde været muligt ved Nybebyggelse at
opnaa en Tilbagerykning af Forhusbebyggelsen, idet Bygherren ofte kunde
se sin Fordel ved at lade noget af det ubebyggede Areal, han efter den gamle
Lov var forpligtet til at bibeholde, udlægge til Gade, naar han vedvarende
kunde medregne det ved Opgørelse af Ejendommens ubebyggede Areal. Hans
Byggemuligheder blev derved ikke indskrænket, men tværtimod kunde der
ved den bredere Gade opnaas større Byggehøjde.
Helt anderledes blev Forholdet, naar Bygningskommissionen paa For-
haand havde givet Dispensation fo r Overdækning af Gaardarealet, saaledes
at dette indgik i Udnyttelsen af Stueetagen — Ejendommens værdifuldeste
Etage. Enhver Tanke om frivillig Tilbagerykning maatte herefter i Alminde
lighed opgives, ligesom eventuelle Ekspropriationer maatte paaregnes fo r
dyret i samme Forhold.
Denne Dispensation maatte derfor medvirke til en yderligere Forankring
af de gamle, utilstrækkelige Gadebredder, der i Forvejen ved Bygningslov
givningens Utilstrækkelighed praktisk taget var blevet urørlige fo r alle den
indre Bys smalle Hovedgader ved deres Udmunding i bredere Gader eller
Pladser, idet Bygningshøjden fo r Grunden her kunde hentes fra den brede
Gade, uden at der forelaa nogen som helst Bestemmelse, der kunde fremme
en Udvidelse af den nævnte smalle Gade.
Det blev dog ved Forhandling med Bygningskommissionen efterhaanden ord
net saaledes, at den meget risikable Dispensation til Overdækning af Gaard-
areal ikke blev meddelt, hvor byplanmæssige Forhold kunde tale derimod.
Bygningslovforslaget af 1915 var ogsaa saa vidt angaar de byplanmæssige
Bestemmelser præget af den Usikkerhed, der karakteriserede den paa
dette Tidspunkt raadende Opfattelse af byplanmæssige Forhold, og som
kom til Udtryk i Byplanloven af 18. April 1925, der hurtigt i Praksis viste
sig uanvendelig, dels paa Grund af uklare Erstatningsregler, dels paa Grund
af en uhensigtsmæssig Forretningsgang.
Det var alene ved den nævnte, i de indre Byomraader anvendte, Dispensa
tionspraksis, Bygningslovforslaget af 1915 fik Indflydelse paa Bebyggelses
forholdene. Forslaget blev aldrig ophøjet til Lov.
/ \ /\ . /N,
‘
«<
BEBYGGELSE FØR 1673
/ \
/ \
v\
\
v.vVKØBENHAVNS BYGNINGSLOV A F 12-A-16Q9
/ \
'li'
/ \ \
}r
BYGNINGSREGLEMENT FOR DE INDLENM. DISTRIKTER
v\ v\
/ \
vU %^
/ \
/\
/ \
A
/
BYGNINGSLOVFORSLAG 1915
293