302 / 318
hvilken Sagens Fremme over fo r Lovgivningsmagten var afhængig, dels
med Institutioner, hvis Medlemmer som daglige Ledere af Byggearbej
der var i Besiddelse af stor praktisk Indsigt paa det Omraade, der
her var Tale om. Efter at Indenrigsministeriet beredvilligt havde udpeget
Repræsentanter til Deltagelse i et saadant Forarbejde, nedsattes der
under Borgmester P. J. Pedersens Forsæde et Udvalg, bestaaende dels
a f: Fuldmægtig i Indenrigsministeriet (senere Bygningsdirektør) Ove
Larsen, Ministeriets Konsulent i Byggesager, Vicestadsbygmester (senere
Stadsbygmester) Svend Møller og den daværende Leder af Indenrigsmini
steriets Boligafdeling, Ekspeditionssekretær Svend Nielsen (senere ud-
traadt af Udvalget efter Overgang til andet Embede), dels af følgende
kommunale Tjenestemænd: Afdelingsingeniør (senere Stadsingeniør) O.
Forchhammer, Afdelingsarkitekt Carl Hansen, Ekspeditionssekretær (senere
Kontorchef) Max Meden, Arkitekt (senere Professor) Steen Eiler Rasmussen
og Kontorchef Eyvind Sivertsen, der tillige fungerede som Fællesudvalgets
Sekretær. Paa et senere Tidspunkt blev dette Udvalg suppleret med Ark i
tekt Louis Hygom som Repræsentant fo r Akademisk Arkitektforening og
Civilingeniør P. Kerrn-Jespersen som Repræsentant fo r Dansk Ingen iørfor
ening.
Man blev i Arbejdsudvalget efterhaanden klar over, at man maatte søge
Loven gennem ført som en gennemgribende Nydannelse og i det væsentlige
frigøre sig fra 1889-Loven, saavel fra dens indviklede Systematik som fra
dens Enkeltheder. Der var ligeledes Enighed om at udskille de bygnings
tekniske Enkeltheder i en særlig Bygningsvedtægt. Disse Synspunkter, der
havde givet sig Udtryk i de af Arbejdsudvalget udarbejdede Udkast, blev i
Hovedsagen fulgt i Fællesudvalgets Indstilling af 22. December 1937. Lov
forslaget blev vedtaget i Borgerrepræsentationens Møde den 13. Januar 1938.
At Magistraten maatte afløse den gamle Lovs Bygningskommission — der
havde »Overtilsynet med hele Bygningsvæsenet« —- og indgaa som den egent
lige Bygningsmyndighed maatte vel anses fo r en Selvfølge, efter at denne
Ordning var ind ført i Forslaget af 1915. Allerede ved Behandling af Byg
ningsloven af 1871 havde der fra Magistratens Side været Forslag i saa Hen
seende, et Forslag, der havde givet Anledning til livlig Debat i Rigsdagen.
Den i Lovforslaget af 1938 omhandlede Bygningskommission var et sag
kyndigt Organ med helt andre Opgaver end den gamle Kommission (jfr.
S. 300).
Fra den gamle Lovs Systematik vilde man som nævnt først og fremmest
fjerne sig ved at udskille alle bygningstekniske Bestemmelser og alle Detailler
i et Bygningsreglement, mens kun de til Grund fo r disse liggende Principper
og de afgørende hygiejniske og byplanmæssige Bestemmelser optoges i
Loven. (Enkelte Røster havde tidligere udtalt sig i denne Retning, idet
Ploug ved Rigsdagsbehandlingen i 1871 havde fundet Lovforslaget alt fo r
detailleret og noget gammeldags i sin Form. Han mente, at en Del af Be
stemmelserne kunde henlægges til et Regulativ).
Vanskeligheden ved at faa den nye Lovs Byggebestemmelser afpasset
efter de vidt forskellige Forhold og de stærkt varierende Grundpriser (se
Fig. S. 297) henholdsvis fo r de indre og de ydre Kvarterer overvandt man
i den nye Byggelov ved at fæstne og videreføre den Zoning, der som paa
vist allerede var til Stede i Byggebestemmelserne. Dette skete ved at op
dele Byen i 4 Grundkredse, hvora f 1. og 2. Grundkreds omfatter den
gamle Bygningslovs Omraader med Uddybning af den tilstedeværende F or
skel mellem Byggebestemmelserne fo r Broerne og Kvartererne inden for
de gamle Voldlinier. De indlemmede Distrikter indgaar som 3. og 4.
Grundkreds, hvor Forskellen imellem disse begrundes, dels i den faktiske
Udvikling af Bebyggelsesforholdene med overvejende Villabebyggelse i
4. Grundkreds, dels i den væsentlige Forskel i Grundpriserne i disse Omraader.
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
B .R .F . 1937-38, S. 1906-95.
NYDANNELSER I KOMMU
NALBESTYRELSENS BYGGE
LOVFORSLAG
Magistraten overtager den
gamle Bygningskomm issions
Beføjelser.
R igsdagstidende 1871-72,
Landstinget, Sp. 18-19.
Særlig Bygningsvedtægt.
R igsdagstidende 1871-72,
Landstinget, Sp. 56-70.
Zon ingsbestemmelser
.
296
KOMMUNALBESTYRELSENS BYGGELOVFORSLAG AF 1988