300 / 318
De øjensynlige Mangler ved den paa dette Tidspunkt bestaaende Byg
nings- og Byplanlovgivning var den naturlige Baggrund fo r den af A f
delingsingeniør, senere Stadsingeniør Olaf Forchhammer i 1930 i Dansk
Byplanlaboratoriums Aarsberetning indeholdte A fhandling: »Er T idspunk
tet inde fo r en Forbedring af vor Bygningslovgivning«. P jecen udsendtes i
1931 af Danske Hygiejnikeres Fællesrepræsentation i Forening med Dansk
Byplanlaboratorium. Efter en indgaaende Kritik af de ældre Bygningslove
og af Byplanloven af 1925, om hvilken det paavises, at den paa visse a fgø
rende Punkter »betyder et direkte byplanmæssigt Tilbageskridt inden for
det sidste Aarhundredes Udvikling«, fremhæves en Række af de Krav, der
maa stilles til en tidssvarende Lovgivning paa dette Omraade. Hertil
maa bl. a. kræves en Zoning af Bebyggelsen, baade efter Bebyggelsens Art
og Omraade, at der kommer Lys og Luft til Boligbebyggelsen, ogsaa
til Gaardsiderne, og at Bebyggelsen af de enkelte Grunde erkendes som
Led i en Helhed. Endvidere maa det være en Nødvendighed, at der saavel
i Bygningslov som Byplanlov opretholdes et klart Skel mellem
alminde
lige Raadighedsindskrænkninger,
der begrænser og regulerer E jendomsret
ten uden at m ed føre nogen almindelig Erstatningsforpligtelse fo r det Of
fentlige, og
Ekspropriation
til offentlig Benyttelse m od fu ld Erstatning.
Man vil af det foregaaende se, hvor vanskeligt Bygningslovgivningen
havde ved at frigøre sig fra de fo r den gamle Bykerne gældende Bestem
melser, hvis byplanmæssige Mangler vel i ikke ringe Grad bundede i Frygt
fo r at gribe forstyrrende ind i de betydelige Grund- og Bygningsværdier,
der var koncentreret inden fo r Stadens Volde.
Det naturlige Princip fo r Lovgivningens Udvidelse til ydre Kvarterer med
lavere Grundpriser maatte være at optage Bestemmelser, der her sikrede en
mere fri og aaben Bebyggelse og om muligt til Gengæld indførte visse Lem
pelser af de efterhaanden ret strenge byggetekniske Krav, der i de mere
landlige Distrikter var egnede til at skabe en vis Modstand m od Indførelse
af en tidssvarende Bygningslovgivning, et Forhold, som man endnu ser et
Sidestykke til ud over Landet, hvor man den Dag i Dag ikke har anden
obligatorisk Bygningslovgivning end den saare primitive Brandpolitilov.
En saadan Graduering af Byggebestemmelserne, som man nu betegner
som Zoning, trængte kun langsomt og ufuldstændigt igennem. Lehmann
maa have været noget inde paa denne Tanke, naar han under Rigsdags
debatten om 1856-Loven foreslaar: ». . . 2 eller 3 Belter eller koncentri
ske Cirkler, hvor, alt som man fjernede sig fra den tætpakkede By, lempe
ligere Regler gjaldt«. Først i Lov af 6. Juli 1867 indførtes fo r de udenbys
Kvarterer den beskedne, men dog overordentlig paakrævede Graduering,
at det tvangsmæssige ubebyggede Areal sattes til V
3
m od
XU
i den indre
By, og i Lovene af 1871 og 1889 indførtes fo r samme Zone i Modsætning
til Byen inden fo r Voldene videregaaende Bestemmelser om Gaders Ud
videlse.
Ved Indlemmelserne 1901-02 gik de indlemmede Distrikter ind som
en ydre Zone med de i Bygningsreglementerne indeholdte Byggebestem
melser, der navnlig hvad Bygningshøjde og Udnyttelsesgrad angaar var
afvigende fra Bygningsloven, hvilket i Forbindelse med de siden Indlem
melserne udfoldede byplanmæssige Bestræbelser havde bidraget til at give
Bebyggelsen i disse oprindelig væsentligt landlige Distrikter et langt mere
aabent Præg. Reglementerne var inden Indlemmelsen i Henhold til Lov
af 5. December 1894 udbygget paa Grundlag af den fra Københavns Byg
ningslov noget afvigende Bygningslov fo r Frederiksberg, saaledes som den
var udformet ved Lov af 11. April 1890. Da Reglementerne ved Indlem-
melseslovene var overført med den i § 7 indeholdte Bestemmelse, at det
paagældende Reglement indtil videre forb liver staaende ved Magt »med
de Ændringer, Justitsministeriet efter Indstilling fra Københavns Kommn-
REVISIONSKRAV
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Revisionskravene bygger dels
paa en detailleret K ritik af en
Række F orhold i den ældre
L ovgivn ing, dels paa en Paa-
visning af, at den allerede for
bedrede Byggeskik gjorde de
foræ ldede Lovbestemm elser
endnu mere urimelige.
Den paa Foranledning af
Indenrigsminister Dahlgaard
gennem førte Revision a f B y
planloven, der resulterede i
L ov Nr. 181 af 29. August
1938
0111
Byplaner, betød paa
afgørende Punkter et Frem
skridt i Forhold til 1925-Lo-
ven.
Zoningsbestemmelser i den
ældre Lovgivning.
R igsdagstidende 1855,
Landstinget, Sp. 845 f.
294
REVISIONSKRAV