295 / 318
B .R .F . 1874-75, S. 626-27.
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Kcirrébebijggelsens Forbedring
ad Frivillighedens Vej.
»Nogle Betragtninger om h y
giejniske F orhold i K jø b e n
havn«, Ugeskrift for Læger,
1884.
Gaardside.
N y Rosenborg.
B .R .F . 1895-96, S. 879.
Sst., S. 880.
Sst., S. 882.
Under Debatten 1874 i Borgerrepræsentationen om en Ændring af Byg
ningsloven af 1871 udtalte Meldahl sig for, at Kommunen som den store
Grundejer skulde gaa i Spidsen og vise Vejen til de Forandringer, der
kunde ønskes i Bygningsloven. Ved at sælge af Fæstningsterrænet efter disse
Principper kunde man opnaa, at en stor Del af Byen om 50 Aar vilde
se ud som en sand Mønsterby. Meldahl frem førte ogsaa, at man ved en
rigtig Fordeling af Gaderne kunde fremtvinge saa megen Facade, at det
blev næsten umuligt at bygge Baghuse.
I et Andragende i 1883 angaaende Aarhusgade skriver Andragerne:
»Det var tidligere projekteret kun at lægge en Gade parallelt med
Nøjsomhedsvej og Fortungade og to Tværgader mellem Kalkbrænderi
vejs Forlængelse og Østerbrogade, men ved at følge denne Udstyk
ningsplan vilde man faa saa dybe Grunde, at de, fo r at kunne bebygges
med Fordel, maatte bebygges med For- og Baghuse, og efter som vi
anse saadan Bebyggelsesmaade fo r uheldig, have vi foretrukket An
lægget af 2 Længdegader og 1 Tværgade.«
I 1884 var Dr. med. D. Gold inde paa den lignende Tanke, at man ved
Planlægningen af Gadenettet og Indførelsen i Bygningslovgivningen af
egnede Bestemmelser kunde umuliggøre Bygningen af Baghuse. Hvis
man satte Gadebredden til 30 Alen, Afstanden mellem parallelt løbende
Gader til 60 Alen, fastsatte, at det bebyggede Areal ikke maatte være mere
end Halvdelen af Grundens Areal mellem Gadelinie og Bagskel, og satte
Murhøjden lig Gadebredden, saa kunde man faa en Række fortløbende
Gaardspladser af samme Bredde som Gaden, og der var samtidig skaffet
god Adgang fo r Lys og Luft.
Ogsaa i Rigsdagen hævede der sig enkelte Røster mod Bagbusbebyggelsen;
saaledes udtalte Dam i Landstingets Møde den 8. Marts 1889:
»Hvis man alene tog hygiejniske Hensyn, vilde man naturligvis af
skaffe Baghuse, Sidehuse og alle den Slags Ting, som i hygiejnisk Hen
seende paa ingen Maade er tiltalende«. Som bekendt kom Synspunkter
som disse ikke til Udtryk i Loven. Taleren gav en vis Forklaring her-
paa, naar han fortsatte: »men der støder man netop paa den Vanske
lighed, at det økonom iske spiller en saa overordentlig stor Rolle, idet
dette vilde m ed føre en Fordyrelse af Ejendommene og dermed af L e je
afgiften«.
A f Arkivsager fremgaar det, at der lejlighedsvis i Halvfemserne er ud
talt Kritik af Karreer, der var fo r smaa — med gnidrede Gaardspladser,
og ved Behandlingen af Stockholmsgade-Kvarterets Gadeplan bestræbte man
sig i 1887 fo r at undgaa Sidehuse. I 1893-94 opførtes »Ny Rosenborg« som
en stor Karré med stor aaben Gaard.
At Datidens Kritik ogsaa kunde vende sig m od de aabne Gaarde, viser en
Udtalelse af Arkitekt V. Ingemann, der i Anledning af Stadsingeniør Ambts
Projekt til en Gadeplan fo r Østre Glacis udtalte, at man ikke kunde anse
en saadan Karré fo r heldig, »da ingen sætter Pris paa, at Forhusets Gaard
side er uden Afbrydelse ligesom en Gade«.
Denne noget forbavsende Invending skulde ikke blive staaende uimodsagt.
Borgmester Borup anførte, at det var i Overensstemmelse med den Ten
dens, der havde givet sig til Kende i den sidste Tid, naar Fideicommisset
ikke vilde have Baghuse opført.
Professor C. G. Lange udtalte sig i Modsætning til Arkitekt Ingemann
og ansaa det fo r en stor Velgerning mod den m indrebemidlede Befolkning,
at Byggeforholdene er ordnet saaledes, at alle kommer til at bo i Forhuse.
I 1898 søgte Aktieselskabet til Realisation af et Areal ved Sønder Boule
vard om Approbation paa en Gadeplan fo r Arealerne mellem de nuværende
BYGNINGSLOVEN AF 1889 2 8 9