294 / 318
Overretsprokuratur C. L. Herforth advarede mod at stille Betingelser om
sammenhængende Gaardsrum som foreslaaet af Arkitekt Meldahl. Her
forth nærede økonom iske Betænkeligheder. Det kunde skade Salget, og han
var i Tvivl om, hvorvidt samlede Gaardsrum gjorde nogen stor Nytte, ja
under en Epidem i — navnlig en saadan, som forplantes gennem Luften —
vilde saadanne Gaardsrum endog være skadelige.
Bedaktør C. St. A. Bille nærede ikke denne Smittefrygt, fo r saa maatte
Gaderne jo være frygtelige Smittekanaler, og saa skulde Gammelholms
kompakte Bebyggelse være særlig tilfredsstillende i hygiejnisk Henseende.
Samme Aar bragte Dr. E. Hornemann en Artikel
0111
»Bygningsloven fo r
Kjøbenhavn af 21. November 1871«. »Det hjæ lper ikke, at Gaden er bred,
naar Gaarden er lille og indesluttet,« siger han og paapeger med stor Styrke
det urimelige i, at
»30 Alen høje For-, Side- og Bagbygninger vende ud til en saa kneben
Plads som
1fi
af Grunden — paa alle Sider afspærret fra Lys og Luft;
og den Omstændighed, at Side- og Bagbygningernes H øjde ikke er a f
passet efter Gaardens Størrelse ligesom Forhuset efter Gadens Bredde,
er tilsyneladende meningsløs.«
Han kræver en virkelig fri Plads, saa Side- og Baghusenes H øjde bliver
afpasset efter Gaardens Størrelse.
Denne Artikel skulde ikke blive et Baab i Ørkenen som saa mange andre
af de hygiejniske Krav, hvis Opfyldelse end ikke Koleraepidem ien 1853 havde
kunnet sætte rigtig Fart i. Som vi har set af de oven for citerede Motiver til
Loven af 15. Maj 1875, var denne Dr. Hornemanns Artikel medvirkende til
Optagelse af de i Loven af 1875 indeholdte Lysafstandsbestemmelser.
Oberst Petersen angreb i en Artikel samme Aar i samme Tidsskrift Be
stemmelserne om Gaardspladsens Størrelse. Ogsaa han paapeger det urime
lige i at sanere Peder Madsens Gang, »mens Spekulationen i Byens Kvarterer
skaber en stor Mængde lignende Arnesteder fo r indesluttet Luft og alt, hvad
deraf kan avles«. Begge disse Artikler var under Diskussion i Borgerrepræ
sentationen ved dennes Forhandlinger i 1874 om Bevision af Bygnings-
loven af 1871.
I 1873-74 udarbejdedes Planer for det københavnske Byggeselskab, i livis
Bestyrelse Meldahl sad, vedrørende den samlede Bebyggelse ved Søtorvet.
Ved denne Bebyggelse søgte man at praktisere Tanken om sammenstødende
Gaardsrum. Som der staar i Tidsskriftet: »Betydningen deraf fo r de hygiej
niske Forhold vil det være overflød igt nærmere at udvikle«. Man var her
ved inde paa en Forbedring af Byggemaaden ad Frivillighedens Vej.
Gaardsrum.
1 : 2 000.
Til venstre:
Eksem pel lil Efterfølgelse
q
fra den projekterede B e-
o
byggelse af Søtorvet ved
3
Dronning Louises Bro.
°
Til højre:
|
M od -E k sem p el fra Garn-
□
melholm.
o
(Oberst Petersen: »H y
giejniske Meddelelser og
Betragtninger
«,
1874, S .
247 ff.).
HOLBERGSGADE
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
H yg. Medd. 1874, Bd. V III,
S. 208-209.
H yg. Medd. 1874, Bd. V III ,
S. 249.
Illustreret T idende 1873-74,
S. 407, S. 408.
Begge disse Figurer stammer
fra Oberst Petersens Artikel,
som frem lagdes i B. B . 7. Sep
tember 1874. Samtidig om
taltes Absalonsgade 37 og
Nørre Søgade 37. (Se S. 276 og
277).
2 8 8
BYGNINGSLOVEN AF 1889