296 / 318
Gader: Ingerslevsgade-Sønder Boulevard-Esbern Snares Gade-Sigerstedgade.
A f den udstedte Deklaration, læst 7. August 1899, citeres:
»Med Hensyn til de paa Planen med grøn Farve angivne Arealer i
Midten af Byggekarreerne erklære undertegnede E jere af Matr.-Nr. 95
og 648 derhos, at disse Arealer, der udlægges fo r at skaffe de omkring
liggende Bygninger Luft og Lys, som Følge deraf aldrig maa benyttes
paa en m od denne Tanke stridende Maade.«
Overretssagfører Axel Bang var juridisk Konsulent fo r Bygherrerne og
har senere udtalt, at det var en almindelig Opfattelse, at Byggeriet ikke vilde
kunne svare sig. Men Bygherrerne mente, at en saadan Bebyggelse vilde
li ave saa store særlige Fordele —- selv om Grunden blev udnyttet mindre
stærkt — at Bentabiliteten vilde blive tilfredsstillende. Tiden gav Bygher
rerne Bet.
Denne Bebyggelse blev fremhævet som mønsterværdig i 1906 af Borger
repræsentant, Ingeniør Bump, og der har i det hele taget næppe været Tvivl
om, at det navnlig var denne Udformning af Gaardarealerne, som vakte
en mere almindelig Interesse fo r Spørgsmaalet om Karréudformningen.
I 1907 siges det i en Udvalgsbetænkning i Borgerrepræsentationen an-
gaaende en Bebyggelsesplan fo r Havremarken, at enkelte af Karreernes
Dybde egentlig er saa stor, at man maa frygte op ført Baghuse. Alligevel
har man ikke modsat sig den, dels med Henblik paa eventuelle smaa indu
strielle Virksomheder, Værksteder o. 1., som kunde lægges i lave Bagbyg
ninger, og dels fo r at muliggøre en Bebyggelse af samme heldige Art som
den (oven for omtalte) ved Sønder Boulevard.
Man var dog ingenlunde ved de i Aarhundredets Begyndelse indførte
Karréformer naaet til en i alle Tilfæ lde tilfredsstillende Løsning. Man var
Sidehusenes Brandmure kvit; men de store Karreer var ofte delt i mange
selvstændige Matrikelnumre, indbyrdes adskilt ved høje Plankeværker, og
Gaardene opfyldtes med Bygningsmyndighedernes Velsignelse med Skure
af enhver Art. Tidsperiodens Hustype, præget af de fremspringende Trappe
huse, bidrog ikke til Gaardsidernes Forskønnelse.
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
B .R .F . 1906-07, S. 175.
De lange smalle Karreers Tid
begynder ved Aarhundred-
skiftet. Jfr. »Arkitekten« 1936,
S. 108-11, f. Eks. GI. K a lk
brænderivej 40-48 (1903),
N jalsgade
8
(1909), Vardegade
7-13 (1904), Egilsgade 9 (1909),
N jalsgade 38-50 m. fl. (1910).
Gaardside.
Karré mellem Vølundsgade og Æ girs
gade, opført ca. 1902.
290
BYGNINGSLOVEN AF 1889