298 / 318
Karreer Syd for Bispebjerg K ir
kegaard.
i :
10
ooo.
J fr.:K øben ha vn .D e indlemmede Distrik
ter, S. 82.
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Siden medførte de øgede Krav om Lys og Luft Overgang til endnu mere
aabne Byggeformer, enten Stokbebyggelser som f. Eks. »Ryparken«, vinkel
formede eller U-formede Bygninger som »B ispeparken« m. m.
Der skulde altsaa gaa paa det nærmeste 60 Aar mellem Fremsættelsen
for første Gang af den gode Idé med de aabne Gaarde og Gennemførelsen
i Praksis. Eksemplet viser meget vel, hvor vanskeligt det kan være fo r rig
tige Tanker at trænge gennem Tradition og Overlevering. Først efterhaan
den hævedes det Pres, som Københavns længst nedlagte Fæstning havde lagt
paa de ældre Bygningslove og derved muliggjort en af en hensynsløs Bygge
spekulation iværksat Byggemaade. Indtil da havde Byggeriet i det væsentligste
formet sig, som om Livet levedes under de Kaar, der er beskaaret en be
lejret Stad. Fæstningsringen pressede Bebyggelsen i Vejret og pressede Side-
og Baghuse sammen i Gaardene. Denne Bebyggelsesform føltes som en Nød
vendighed, selv da Forudsætningerne var skiftet helt og aldeles. Gamle Sæd
vaner kan være vanskelige at ændre. Der skulde efter Fæstningens Fald
to Generationer til, fø r Fæstningens Slagskygge forsvandt, og i Bygnings
loven af 1889 levede Fæstningsbyggeriets Retsregler videre fo r i talrige T il
fælde, der laa uden fo r det kommunale og statsstøttede Byggeris Rammer,
at skabe Byplanmyndighederne overordentlige Vanskeligheder.
Med den voksende byplanmæssige Interesse i Begyndelsen af indeværende
Aarhundrede maatte det staa klart, at Bygningsloven af 1889 trængte til en
Fornyelse; men det Forsøg, man gjorde i saa Henseende, kan ikke betragtes
som vellykket. Regeringen havde den 3. Oktober 1911 fremsat et Forslag
til en ny Bygningslov, og med nogle Ændringer heri vedtog Kommunal
bestyrelsen i Februar 1915 et Forslag til en ny Bygningslov fo r Staden
København. Forslaget indførte vel nogle Forbedringer, navnlig hvad angik
Kravene til ubebygget Areal og til større Vinduesafstand; men Forbedrin
gerne var ikke gennemgribende. Den almindelige Forøgelse af Bygnings
højden i den indre By og de gamle Forstæder til 1,35 X Gadebredden maatte
med den dertil knyttede Forhøjelse af Baggrundsbebyggelsen forekomm e
betænkelig. I de indlemmede Distrikter fastsattes dette Forhold til 1.
Da Rækkevidden og Virkningen af de byplanmæssige Bestemmelser, man
paa enkelte Omraader forsøgte at ind føre i Loven, ikke var helt afklaret,
nærede man en formentlig ganske berettiget Betænkelighed ved at søge
Lovforslaget fremmet til Lov. Derimod benyttede Bygningskommissionen
i den følgende T id paa forskellige Omraader Bygningslovforslaget som
Grundlag fo r ret vidtgaaende Dispensationer. Disse blev knyttet til det
enkelte Byggeforetagende og almindeligvis kun til Forretningsbebyggelse,
og da Lovforslagets større Lysafstande m. v. blev krævet overholdt som
Betingelse fo r den større Bygningshøjde, modvirkedes i nogen Grad dennes
uheldige Virkninger.
Karré ved Lartgebrogade.
ca. 1 : 3 000.
Foroven: Forslag (overensstemmende
med Byggeloven af 1889) før Behand
lingen i Byplanafdelingen.
Forneden: Forslag efter Behandlingen.
BYGNINGSLOVFORSLAG 1915
292
BYGNINGSLOVFORSLAG 1915