292 / 318
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Brandmurbebyggelse
efler 1889-L oven . 1 : 500.
Kritikken
af
de
gængse Byggeformer har
i Tiden siden den første Byg
ningslovs
Fremkomst rejst sig til forskellige
Tider med vekslende Styrke
og vekslende
Held, og Byggemaaden
udviklede sig —- trods Lovgivningens
Utilstrækkelighed —
i
Tiden op mod 1939
gradvis fra de i smaa Enheder
opdelte, lukkede
Karreer med Side-, Mellem-
og Baghuse samt Udhuse og med
Gaarde saa snævre
som Skorstene, gennem
et Mellemstadium med nogen
Tendens til at
bygge samlede, men dog
stadig af Trappehuse, Plankeværker
og Retirader bepakkede Gaarde
til
Nutidens store, aabne, lyse Gaarde med
Haveanlæg, Legepladser ni.
111
.
Det første Ønske om en Forbedring af Karréformen er fremsat af den
Karréformer.
fremragende Hygiej niker Dr. E. Hornemann i 1858 i en Artikel, hvori han
H yg. M edd.,
1
R .,
2
Bd., S
bl. a. ønsker en strengere Bygningslov fo r Yderdistrikterne. Efter tidligere 35-36.
at have fastslaaet, at det gælder om ved Sollysets Hjælp at begunstige en
Udtørring af Jordbunden og Husenes lavere Dele og at »fremme det orga
niske Stofs langsomme Forbrænding«, skriver han her:
»Der burde navnlig sørges for, at Husene ikke bleve saa høie, og at
Gaardspladserne bleve forholdsvis langt større, end det nu er tilladt.
Skorstensagtig Gaard,
Klerkegade 3.
»Hvorledes skal dette Øjemed kunne op-
naaes (al skage L ys og frisk Lufl til
Bygningerne), naar der finder et totall
M isforhold Sted imellem H usets H øide
og Gaardspladsens Bredde, saa al Gaar
den bliver en stor Skorsten, indeslutlet
af fire kolossale M ure«.
(Colding og Thom sens Pjece 1853
»Om
de sandsynlige Aarsager til Choleraens
U d v ik lin g ...«, S. 65 ).
2 8 6
BYGNINGSLOVEN AF 1881)