287 / 318
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Th. Christensens M indretals-
forslag,
jfr. R igsdagstidende 1887-88,
Tillæg B , Sp. 784, F olketinget,
Sp. 4658.
Ved 3. Behandling er i Th.
Christensens M indretalsforslag
tilføj et:
»Fra disse JJestemmelser und
tages dog de Arealer som ligge
indenfor en A fstand af 500
Alen fra en Frihavn ved Øster
bro, hvis en saadan paabegyn
des anlagt inden 1. Januar
1892.«
Under 1889-Louen.
handling — mest de konstruktive Forhold ; her skal kun fremhæves den
betydningsfulde Ændring i §
6
, der opretholdtes gennem Lovforslagets videre
Behandling, hvorefter Gadebredden i Stedet fo r det oprindelige Forslags
25 Alen fastsattes til 30 Alen, » fo r at det kunde gøre Gavn i Sundheds
henseende«.
En Indsats fo r yderligere Forbedringer i hygiejnisk Henseende findes i
Th. Christensens Mindretalsindstilling, der gik imod den foreslaaede F or
øgelse af Bygningshøjden og foreslog en ny Paragraf, hvorefter Bygnings
højden i »nye Kvarterer« (paa mindst 2 Tønder Land) skulde blive noget
mindre end da var Tilfældet. A f det samlede Areal i saadanne Kvarterer
skulde Gader, Haver, Lystanlæg og Torve udgøre x/3. Mindretallet foreslog
endvidere Natophold i Kældre forbudt.
Dette interessante Mindretalsforslag blev afvist af Justitsministeren og
forkastedes med 60 Stemmer med 2.
Det synes saaledes ikke at have mødt fortjent Paaskønnelse.
Udvalget fastholdt det tidligere nævnte Forslag om Ophævelse af Byg
ningsinspektørstillingerne under bedske Ord fra Ordføreren, V. Christen
sens Side:
»V i have jo ogsaa her i Byen haft de Tilfælde, at Bygninger under
Opførelse er faldne ned, og naar de da ikke er ligefrem brasede ned,
have de staaet som V idunderbørn paa flere Snese Stolper, Ben og
Støtter, somme T ider halve og hele Aar.«
Et af Flertallet opstillet Ændringsforslag, hvorefter Kravet til Størrelsen
af det ubebyggede Areal ved 3 Etagers Bebyggelse skulde kunne nedsættes
fra henholdsvis
1J4:
° g V
3
(sidstnævnte uden fo r Voldene) til henholdsvis
1/5
og !/4, gav Anledning til stærk Modsigelse. Justitsministeren mente, at det
var betænkeligt yderligere at indskrænke det ubebyggede Areal. Berg ud
talte om det ubebyggede Areal bl. a .:
»Man gør jo stundom — og man burde vist gøre det oftere, vi, der
leve paa Solsiden og til Gaden — Afstikkere ind mellem Bag- og Side-
gaarde, og have De saa ikke set, at i Bygningerne — ja, De have set
det mangfoldige Gange — i Bagbygningerne, hvor det er bebygget lige
fra Kjæ lder til Kvist, der er en 6-7 Alen til den nærmeste Bygning paa
den anden Grund. I den Slugt ligger Betirade, Pissoir og Skarnbøtte-
opsamlinger lige umiddelbart op til Vinduerne i de beboede Lejlig
heder. Saaledes er Stillingen nu i København, og fo r mig er det fo r
bavsende, at især varme Sommere kunne gaa hen, uden at denne By
efter sine Bebyggelses- og Beboelsesforhold bliver hjemsøgt af rasende
Epidemier.«
Begge de to sidstnævnte Forslag førtes af Landstinget ved Udvalgsbetænk
ning af 25. Marts 1889 tilbage til deres oprindelige Udformning (ligesom
dette Ting i øvrigt ved Sagens Behandling tilbageførte adskillige af Folke
tingets ca. 100 Ændringsforslag).
Loven stadfæstedes den 12. April 1889.
Et af de mest iøjnefaldende Fremskridt i Bygningsloven af 1889 var den
almindelige Fastsættelse af Gadebredden til 30 Alen (18,83 m ). Forstads-
bebyggelsen var allerede langt fremskredet med de ældre Bygningsloves
20 Alen brede Gader, saaledes fo r Eksempel Gader i Blaagaardsgadekvar-
teret (Blaagaardsgade, Korsgade m. fl.) og i Saxogadekvarteret (Absalons-
gade, Dannebrogsgade
111
. fl.).
Det havde i første Linie været hygiejniske Hensyn —- Hensynet til Lys og
Luft — der førte til den øgede Gadebredde. Værdien af den udvidede Gade
bredde forringedes dog, fo r saa vidt de ældre Forstæder angaar, derved, at
Magistraten i meget udstrakt Grad benyttede sin Ret til at nedsætte Gade
bredden til 25 Alen. For vor Tidsalders Trafik er den almindelige Forøgelse
BYGNINGSLOVEN AF 1889
281