285 / 318
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Indkørslen til Nørrebro 1865.
M eldahl udtalte om de to Hjørnehuse
bl. a .:
»Kunstnerne kunde kun med stor Ulyst
lænke paa at ofre deres K ræ fler paa at
faa noget smukt frem i de kjøbenhavn-
ske Bygninger. Loven havde Forskrifter
om Frem spring og H øjd e- og andre
Forhold, som gjorde det umuligt. H vilke
Anstrengelser var der ikke blevet ud
foldet for at faa de usle, ynkelige Taarne
ved H jørnerne af Dosseringerne frem !
Hvilke Exceptioner var der ikke frem
sat, og hvilken Virkning havde de ikke
gjort! Hele den nye Frederiksborggade
var bleven lagt paa Grundlag af disse
to Taarne . .
.«
(B .R .F . 1878-79, S. 3 7 9).
Foto i K nu d Hendriltsens Sam ling.
Den tekniske Forenings Tids
skrift 1879-80, S. 66-73.
Forhandlingerne i Rigsda
gen 1880-89.
n
%W
k
s.
8 8 k
ti £Wm
IS J J J J A l I l A l A J I I
r r i M U L U j . i i i i . i i
i l i i f i i n i
i
.
i i i
■■ 1 1 I I s ■■ i i I I
n ii
.FM i :s jirA
Meldahl udtalte under Debatten bl. a., at ban : »troede ikke at dømme
fo r baardt, naar ban udtalte, at den fremmede, der kommer hertil og ser
Byen, vil kalde dens Udseende tarveligt, næsten fattigt og uskønt.«
Han mente endvidere, at Bygningsloven af 1856 i arkitektonisk Henseende
havde sat noget, der lignede et Trællemærke paa Byen ved at give For
skrifter
0111
Højde, Fremspring og andre Forhold, som g jorde det umuligt
at faa noget smukt frem i de københavnske Bygninger, og videre udtalte
ban : »Der havde været ejendommelige Opfattelser i den Tid, saasom at
mange V induer og smalle Piller, eller at h øje Tage skulde være grimme;
det var en Periode, der endnu var lige ved at erklære en bestemt Stil fo r
fuldstændig grim, som nu er anerkendt fo r smnk, nemlig Gotiken.« Ord
føreren, Kayser, svarede, at Meldahls Anke over, at Bygningerne manglede
Belief og Fremspring, maatte rettes m od de byggende og ikke mod Loven.
Gædeken udtalte sig fo r at genoptage det tidligere Forbud mod Beboelses
kældere.
Bygningslovforslaget vakte ogsaa Interesse udenfor Kommunalbestyrel
sen; det gav saaledes Anledning til et den 27. Februar 1879 afholdt Dis
kussionsmøde med Kaptajn E. I. Sommerfeldt som Indleder, daleren frem
hævede bl. a. Skønhedshensynet. Jo mere Byen gjorde Krav paa at være
en Hovedstad, desto mere berettiget var det, at den præsenterede sig som
saadan i Gader, Pladser og Anlæg og smuk Anbringelse af monumentale
og offentlige Bygninger m. v.
Tømrermester Kayser mente, at dette var en Sag, som egentlig ikke kom
Bvgningsloven ved, og som det var Kommunalbestyrelsens Sag at varetage. Han
advarede mod Facadecensur, idet Smagen jo forandrer sig i Tidernes Løb.
Der skal i det følgende redegøres for nogle enkelte af Lovforslagets Ho
vedpunkter paa dets lange, trange Vej gennem Rigsdagen.
Forslaget naaede frem til Behandling i Landstingets Møde den 15. De
cember 1880, hvor det fremsattes af Justitsminister Nellemann. I Bemærk
ningerne var kort redegjort for Lovforslagets Forhistorie.
Forslagets § 22 genoptog de i 1875 indførte Bestemmelser om det ube
byggede Areals Størrelse og Udstrækning, men byggede i øvrigt paa Loven
af 1871. Det store Arbejde, der var nedlagt i Forslaget, havde væsentlig
BYGNINGSLOVEN AF 1889
279