288 / 318
af Gadebredden, der præger de senere Bygningslove, af Betydning; men
ikke mindre afgørende i saa Henseende er dog det Forhold, at adskillige af
de Gader, som nu indgaar som Hovedtrafiklinier i Gadenettet, allerede
fra ældre T id er udlagt i Bredder, der langt overgaar de i Lovene fastlagte
Minimumsbredder.
De angivne Gadebredder skulde dog kun bringes i Anvendelse ved nye
Gader, ligesom Bestemmelserne i Bygningsloven af 1889, § 11, hvorefter
Magistraten kunde forlange, at Nybebyggelse skulde holdes 15 Alen (9,41 m)
fra Gadens Midtlinie, kun gjaldt ved ikke eller kun til Dels bebygget Gade.
For Udvidelsen af den gamle Bys snævre Gader var Betingelserne efter den
ældre Lovgivning ikke gunstige. Bygningsloven af 1854 indeholdt vel i § 26
den Bestemmelse, at Kommunalbestyrelsen efter Bygningskommissionens
Indstilling skulde afgøre, om der ved Gader under 12 Alens (7,53 m ) Bredde
i Stedet fo r afbrændte eller nedbrændte Bygninger maatte opføres nye Byg
ninger. Men hvis der blev foreskrevet Ejeren Indskrænkninger med Hensyn
til Byggemaaden, var ban berettiget til at kræve hele Grunden overtaget
mod Erstatning. Tilsvarende Bestemmelse findes i Bygningsloven af 1889,
§ 13, kun at Bredden her er sat til 15 Alen (9,41 m ). Kommunalbestyrelsens
A fgørelse i Henhold til denne Paragraf er, som det fremgaar af Sivertsens
Haandbog Side 98-99, i Størstedelen af de foreliggende Sager gaaet ud paa
at fra fa lde Kravet om Byggeindskrænkninger, bl. a. fo r Købmagergade (1906),
Skindergade (1892, 1898, 1899, 1912, 1918), Østergade (1899, 1902). En Be
nyttelse af de i Bygningsloven af 1889, § 14, indeholdte almindelige Ekspro
priationsregler kunde lige saa lidt frigøre Kommunalbestyrelsen fo r den
Bisiko ved en Gadeudvidelse at blive tvunget ind i en Overtagelse af Grun
den som Helhed, idet som foran nævnt en Bestemmelse om, at det:
»naar Kommunalbestyrelsen gør Fordring paa Afstaaelse af en Del
af en E jendom , altid staar E jeren frit fo r at begære den hele E jendom
. . . overtaget af Kommunen«,
var blevet indført i Bygningsloven af 1889, der saaledes med Hensyn til dette
i byplanmæssig Henseende betydningsfulde Spørgsmaal betød et Tilbage
skridt i Forhold til Bygningsloven af 1856, § 27, der alene med Begres til Ju
stitsministeriet indrømmede Kommunalbestyrelsen Bet til at kræve, at
»de Private tilhørende Grunde og Bygninger i København og dens F or
stæder, der er til Hinder fo r en bedre Ordning af Stadens Gader og de
udenbyes, skulle, naar Kommunalbestyrelsen derpaa gør Fordring, af-
staas mod Erstatning . . .«.
Den i 1889 skete alvorlige Indskrænkning i Kommunalbestyrelsens Eks
propriationsret bortfaldt ved en særlig Lov af 13. April 1923. Bygningslov-
BYPLANMÆSSIØE
BEFØJELSER
30 A lens Gader.
®
Til venstre: Nordre Frihavnsgade.
Til højre: Egilsgade.
Indskrænkninger i E kspropria
tionsretten.
R igsdagstidende 1888-89,
Tillæg C, Sp. 229.
2 8 2
BYGNINGSLOVEN AF 1889