284 / 318
»Hvor Vinduer fra Værelse, Værksted eller K jøkken vende ud imod
det ubebyggede Areal, skal dette idetmindste have følgende Tværmaal:
1) imellem saadanne Vinduer og Nabogrunde: 3 Alen (1,88 m ) med
Tillæg af x/4 af Bygningens H øjde;
2) imellem tvende til samme Eiendom hørende modstaaende Bygnin
ger, der begge have saadanne Vinduer imod Arealet: 3 Alen med
Tillæg af 1/4 af de tvende Bygningers samlede Høide;
3) imellem tvende til samme E iendom hørende Bygninger, af hvilke
kun den ene har saadanne Vinduer imod Arealet: 3 Alen med T il
læg af x/8 af de tvende Bygningers samlede Høide; dog ikke under
det Tværmaal, som Anvendelsen af Nr. 1 alene angiver.«
Her sættes fo r første Gang Lysafstanden i Relation til Bygningshøjden.
Var vel dette i sig selv en Forbedring i Forhold til den ældre Lovgivning,
vil disse Bestemmelsers Utilstrækkelighed dog falde enhver, der er ind
stillet paa Nutidens mere aabne Bebyggelse, stærkt i Øjnene. Da Bestem
melserne om Lysafstand gik uforandret over i Bygningsloven af 1889, vil de
blive nærmere omtalt ved Gennemgang af denne Lov.
En af Manglerne ved de nye Regler blev allerede fremdraget ved L ov
forslagets Behandling
i
Borgerrepræsentationen i Februar 1875, hvor Borg
mester Elilers paaviste, at
Punkt
3 kunde misbruges, hvis man over fo r et
højt Beboelseshus
vilde bygge
en
ganske
lav Bygning.
Det Forhold, at
man
ved
Lovændringen
blev staaende ved de gamle Be
stemmelser
om Tvangsforholdet mellem det
bebyggede og det ubebyggede
Areal, var ogsaa under
Forhandlingerne
Genstand fo r Kritik; men man faar
Indtryk af,
at man nted
de nye Lysafstandsbestemmelser foretog saa stort
et Spring ud i det uvisse, at egentlig ingen følte Trang til videregaaende
Reformer.
Den paabegyndte Revision af Loven af 1871 kunde — som det senere
anførtes ved Sagens Behandling i Folketinget — ikke anses fo r afsluttet
med det i 1875 vedtagne Tillæg til Loven, »der midlertidigt skulde afhjælpe
nogle af de mest paatrængende Ulemper, til hvilke Byggeforholdenes Ud
vikling havde givet Anledning«.
Allerede i December 1875 kom Planerne om en videregaaende Revision
af Bygningsloven til Behandling i Borgerrepræsentationen, og det 7 Mands
Udvalg, der havde behandlet det Lovforslag, der førte til Tillægsloven af
15. Maj, foresloges opløst og erstattet af et Fællesudvalg bestaaende af fem
af Borgerrepræsentationen (Kayser, Holmberg, Herfortli, Petersen og Jen
sen) og tre af Magistraten udpegede Medlemmer.
Magistraten udtalte
i
sin Skrivelse af 11. Januar 1876 — hvori den m ed
delte, at den havde valgt Borgmester Ehlers og Raadmændene Abrahamson
og Hansteen til Medlemmer af Kommissionen — at man havde haft store
Betænkeligheder ved at foranledige udarbejdet et Forslag til en ny Byg
ningslov, efter at denne saa nylig havde været underkastet en Prøvelse, og
kun ventede sig et lidet fyldestgørende Resultat af den foreslaaede Kom
missions Virksomhed.
Kommissionen blev senere suppleret med Departementschef i Justitsmini
steriet C. F. Ricard, Stadslæge Schleisner og Arkitekt Vilh. Petersen som
Repræsentant fo r det kongelige Akademi fo r de skønne Kunster; endvidere
tiltraadte Murermester Bechmann og Tømrermester Dohel efter Opfordring
Kommissionen.
Paa Borgerrepræsentationens Møde den 9. September 1878 fremlagdes med
Kayser som Ordfører det af Kommissionen udarbejdede udførlige Forslag
til en ny Bygningslov, der i Enkeltheder gjordes til Genstand fo r en meget
indgaaende Behandling.
Detail af Korridorhus
efter 1 8 7 1-Loven. 1 : 200.
Detail af Korridorhus
efter 1875-Loven. 1 : 200.
D e nye Lysafslaridsbeslemmelser er
»
kla
ret
«>
ved at dreje Køkkenvinduerne (jfr.
Udartede Bygningstyper, S. 28 4).
BYGNINGSLOVEN AF 1889
B .R .F . 1878-79, S. 333 ff.
r
"
r
n
2 7 8
BYGNINGSLOVEN AF 1889