289 / 318
Successive Forbedringer af
Ekspropriationsbestemmel
serne.
R igsdagstidende 1896-97,
Tillæg C, Sp. 161.
RYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Restareal,
fremkommet ved Ekspropriation i 1873
af Areal til N y Østergade. Fotograferet
70 A a r efter.
Udsigten til, at man kunde faa lignende
Arealer langs Strøget, medvirkede til
Æ ndringen i 1897 af Bygningslovens
Ekspropriationsbestemm else.
Spørgsmaalet om Frederiksberggades
Udvidelse gjorde Æ ndringen aktuel.
(B .R .F . 1896-97,
S.
16 97 -17 16 ).
givningens Ekspropriationsbestemmelser er i øvrigt et al‘ de Punkter, hvor
den voksende Forstaaelse af byplanmæssige Spørgsmaal stærkest er kommet
til Udtryk. Ved en den 27. Februar 1897 gennemført T ilføjelse til Bygnings
lovens § 14 fik Kommunalbestyrelsen Ret til at ekspropriere
»Grunde m. v., der vel ikke skulle inddrages under de paagældende
Gader, Torve, Veje, men dog er saaledes beliggende, at det maa anses
fo r at være af væsentlig Betydning at have Raadighed over dem for
at kunne sikre en tilfredsstillende Ordning af Bebyggelsesforholdene
ved og mellem de Gader m. v., om hvis Anlæg eller Udvidelse der er
Spørgsmaal.«
Endelig opnaaedes ved Lov af 16. Maj 1934 en videregaaende Hjemmel
til Ekspropriation til Ordning af Bebyggelsesforholdene med Henblik bl. a.
paa Sikring af særlige Erhvervsomraader og Løsning af Opgaver af sane
ringsmæssig Natur.
Der er allerede i »København. De indlemmede Distrikter. Byplanmæssig
Udvikling 1901-1941« redegjort for, hvorledes de reviderede Ekspropria
tionsbestemmelser i Forbindelse med de fo r Tilrettelæggelse af en bymæs
sig Bebyggelse saa betydningsfulde Krav om ved enhver Nybebyggelse (jfr.
Bygningsloven af 1889, § 6) at tilvejebringe ordnede Gade- og Kloakforhold,
fik saa væsentlig Betydning fo r Gennemførelsen af Byplanen fo r de ind
lemmede Distrikter.
Naar man vil bedømme dansk Bygningslovgivning fra den første egent
lige Bygningslov (1856 eller 1854), vil det af ovenstaaende Redegørelse frem -
gaa, at Loven af 1889 ingenlunde har været skelsættende i byplanmæssig
Henseende, saaledes at Betingelserne fo r at bruge Bygningsloven til en
byplanmæssig Forbedring af Byggeriets Standard har været saa at sige
uændrede i det omtrent 85 Aar lange Tidsrum indtil den i 1938 og 1939 skete
Revision af Byplan- og Bygningslovgivningen.
For den første Del af denne lange T id maa den byplanmæssige Bedøm
melse væsentlig tage sit Udspring i de hygiejniske Synspunkter. Det var disse,
der var bærende i de beskedne Fremskridt, Perioden udviste i Forhold til
den forudgaaende Periode, og i Kritikken af Lovenes Mangelfuldhed, og
denne Kritik fra Hygiejnikernes Side var ingenlunde blid, naar Axel Ulrik
i Tilskueren 1887 om det verserende Bygningslovforslag udtalte: »I hygiej
nisk Henseende er Forslaget forældet, fø r det er vedtaget«. Den i 1889 gen
nem førte Udvidelse af Gadebredden var motiveret, ikke ud fra færdselsmæs
sige eller almindelige byplanmæssige Grunde, men ud fra Hensynet til
Sundheden. Bortset fra den herved opnaaede, betydningsfulde Forbedring
udviser Linien fra 1856 til 1889 ingenlunde nogen fast fremadskridende Ud
vikling.
Et af Bygningslovgivningens betydelige hygiejniske Fremskridt, nemlig
Fastlæggelse af Etagehøjden til mindst 4 Alen, finder vi allerede i Bygnings
loven af 1856, ligeledes den under Hensyn til de raadende Forhold betyd
ningsfulde Begrænsning af Bygningshøjden. Denne sidste øgedes i 1875 og
1889 paa en Maade, der væsentligt tjente til at forøge Overbebyggelsen og
forringe Lysforholdene til Gaardsiderne.
Det i 1856 indførte kategoriske Forbud mod Kælderbeboelse blev udvisket
ved Loven af 1871, og Bestræbelserne fo r at faa det genindført i 1889-Loven
kronedes ikke med Held.
Den almindelige Ekspropriationsbeføjelse i Bygningsloven af 1856 opret
holdtes i 1871, men svækkedes i Loven af 1889.
De i 1875 indførte betydningsfulde, men ganske utilstrækkelige Lys
afstandsbestemmelser blev ikke revideret i 1889, ej heller de alt for ringe
almindelige Krav til Størrelsen af det ubebyggede Areal,
og
1/3
(sidst
nævnte hidrørende fra Demarkationsloven af 1867). Disse i sig selv ufyldest
gørende Bestemmelser blev paa en vis Maade forringet i Forhold til 1856-
BYGN1NGSL0VEN AF 1889
2 8 3