280 / 318
»Loven barde have indeholdt en
Forpligtelse
fo r Communen til at
søge nedrevet ældre, forfa ldne Bygninger« . . . »det er umuligt, at
frisk Luft kan trænge ned til de stærkt sammenpakkede Beboere . ..
° 8
d°g' er
x/4
udlagt til Gaardsplads . . . , der burde paalægges Com-
munen Expropriationspligt . . . Pligt til at sørge for, at efterhaanden
alle snevre Gader udvides og alle krumme og uregelmæssige rectifice-
redes. Lovudkastet h jem ler kun
Ret
dertil.« . . . »Det er nødvendigt
at give Bestemmelser ikke alene for, hvorledes alle Grunde skulde be
bygges, men ogsaa for, hvorledes hele Qvarterer skulde bebygges, saa
at navnlig Gaardene kunde komme i indbyrdes Forbindelse, alle Smaa-
gader forsvinde . ..« især af Hensyn til det forestaaende Gas-, Vand-
og Kloakvæsen, som Loven slet ikke syntes at tage Hensyn til.
»Det var af Vigtighed, at Communen var forpligtet til strax at lade
udarbejde en Plan til Forstædernes Bebyggelse . . .« baade af Hensyn
til Værdistigning ved evt. Expropriationer og almindelig Byplanlæg
ning.
Naar Justitsministeren svarede, at Bestemmelser
0111
Renovationsvæsen
og Overbefolkning hørte hjemme i særlige Love, gik han uden
0111
de meget
rammende byplanmæssige Betragtninger i Flensborgs Indlæg.
Det kan her indskydes, at det allerede i 1854 — i en Anmeldelse af Col-
ding og Thomsens Skrift om Koleraen, formentlig af Dr. E. Hornemann
blev fremhævet som nødvendigt at faa en Ekspropriationslov, hvorved
det blev muligt fo r det offentlige at gennembryde snævre, fra frisk Luft
og Lys afspærrede Gader, nedbryde usle Huse, som var Tilholdssteder fo r
alle epidemiske Sygdomme o. s. v., og det blev nævnt, at man i andre Lande
endog havde nedbrudt hele Gader alene af sanitære Hensyn.
De enkelte Indlæg med videre Perspektiv, der fremkom under Debatten,
skulde ingen Indflydelse faa paa Lovens Affattelse lige saa lidt som de Hen
vendelser, Justitsministeriet — efter hvad Ordføreren, Krabbe, oplyste —
havde modtaget henholdsvis fra Beboere paa Nørrebro, Distriktslægerne og
andre Læger i Forstæderne
0111
, at alt, hvad der laa uden fo r Demarkations
linien, skulde inddrages under Loven. Kommunalbestyrelsen havde hertil
udtalt, at de fleste Beboere dér drev Landbrug, at der iøvrigt mest var
Landsteder og desuden ikke Grund til at antage, at disse Strækninger skulde
blive saa stærkt bebygget, at det var nødvendigt at udstrække Loven hertil.
»Men da det dog er erkendt, at navnlig den Strækning uden fo r De
markationslinien, der ligger ud for Nørrebro, er meget stærkt bebygget,
at Folkemængden dér er tiltagen betydeligt i de sidste fire Aar, lige
som de sanitære Forhold dér heller ikke skulle være gode, idet under
Choleraepidemien flere bleve angrebne og døde dér, end forholdsvis
her i K jøbenhavn .. .«,
anbefalede Udvalget i Stedet en kongelig Beføjelse til at udvide Loven ogsaa
til den Del af Stadens Grund, der laa uden fo r Demarkationslinien, naar
den tiltagende Bebyggelse maatte gøre det nødvendigt.
Bygningslovens Udvidelse til at omfatte hele Stadens Grund var et af de
Spørgsmaal, hvis Løsning Samtiden følte paakrævet, og som fandt Plads i
den reviderede Bygningslov af 21. November 1871. Det var i Henhold til
Bemærkningerne til Loven særlig magtpaaliggende at faa Loven udvidet til
hele Stadens udenbys Omraade, idet
»den Bebyggelse af Stadens Grund uden fo r Voldene, som allerede
dengang (1856) var begyndt, stedse tiltager i stærkere Grad, og efter
haanden som Modsætningerne mellem den inden for Voldene liggende
Del af Staden og Forstæderne mere og mere forsvinder, idet nye Ad
gange aabnes, ville de Lempelser, som ved Loven af 17. Marts 1856
tilstodes for Bebyggelsen i Forstæderne, stedse mere tabe deres Grund.«
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
R igsdagstidende 1855,
Landstinget, Sp. 152, Sp. 634,
Sp. 685 ff.
Korridorhus.
1 : 500.
Ryesgade 58. Opfort 1884 efter 1875-
Loven, med selvstændige Lejligheder i
Sidehuset. Den daarligsle Boligtype i
Staden.
Bygningsloven af 1871.
274
DEN ÆLDRE BYGNINGSLOVGIVNING