307 / 318
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Opholdsarealer ved Industribe
byggelse.
B ygningskom m issionen kan i M edfør
af Bygningsvedtægtens § 9, Stk. 4, kræve
indrettet særlig Opholdsplads i det fri
for de i Virksom heden beskæftigede.
Til venstre:
De danske Bom uldsvæverier, Vejlegade,
Østerbro.
Til højre:
Jacob H olm
&
Sønner, Beberbanegade,
Sundbgøster.
Forholdet til ældre Bebyg-
Medens de ældre Bygningslove kun paa et ganske enkelt Punkt gav Ret
gClse
til Indgreb i bestaaende Bebyggelse, indeholder den nye Lov en Række
Bestemmelser, der udtrykkeligt angives at være gældende for ældre Be
byggelse, saaledes Bestemmelserne
om de ubebyggede Arecders Udform
ning og Benyttelse
(§ 50, Stk. 7). Ifølge disse kan Magistraten med Byg
ningskommissionens Godkendelse i bestaaende Ejendomme paabyde Gaards
pladser omlagt, Hegn og Plankeværker i Gaarde og Passager fjernet, samt
Cykelskure, Retirader og lignende Smaabygninger fjernet eller flyttet —
dog inden fo r en 5-Aars-Periode kun til en Rekostning af indtil 10 pCt. af
E jendommens Brutto-Aarsleje.
Med den samme Indskrænkning i Bekostningen kan Magistraten i Hen
hold til § 48 kræve bestaaende A fløb og Afløbsinstallationer bragt i Over
ensstemmelse med Bestemmelserne i Magistratens A f løbsregulativ.
Bestemmelserne om Hjørneafskæring ved Hjørnegrunde kan ligeledes
uden Ekspropriation bringes i Anvendelse ved tidligere udstykkede Grunde,
fo r saa vidt bestaaende Bebyggelse ikke er til Hinder derfor (§ 20, Stk. 3).
Endvidere gælder Bestemmelsen om Vedligeholdelse, uanset livornaar
Bebyggelsen maatte være opført.
En særlig Betydning blev ved Udarbejdelsen af Byggelovforslaget tillagt
Spørgsmaalet om en Tidsbegrænsning, ikke alene af den Bebyggelse, dei
nyopføres, men ogsaa af den allerede bestaaende Bebyggelse.
I det af Borgerrepræsentationen vedtagne Forslag til Byggelov var ind
ført denne Bestemmelse: »Godkendelse af en Bebyggelse i Medfør af nær
værende Lov har ikke Gyldighed fo r et længere Tidsrum end 75 Aar.« (For
slagets § 55). I Bemærkningerne hedder det herom bl. a.:
»Ud fra den Erkendelse, at en Bygning — og det maa gælde enhver
Bygning — i Egenskab af en Brugsgenstand, der er Genstand fo r Om
sætning og Udlejning, ikke bør retlig tilsikres en Levetid, dei gaai ud
over, hvad der fra et Samfundssynspunkt kan siges at være forsvar
ligt, foreslaas det, at enhver Byggetilladelse fremtidig kun meddeles paa
et bestemt Aaremaal, der, navnlig under Hensyntagen til en rimelig
Afskrivning af den i E jendommen anbragte Kapital, ei ansat til /-)
Aar. De nærmere Regler, der vil blive nødvendige til Udbygning at
en saadan Bestemmelse i dens praktiske Gennemførelse, har man ikke
kunnet fastlægge ved Loven. Dette gælder navnlig de vigtige Spørgs
maal om skattemæssige Afskrivninger, om Beregning af lid s f listen
ved Bygningsforandringer eller Ombygninger i Løbet af 7o-Aais-
Perioden og om Godskrivning af den ved eventuel horlængelse af en
Byggetilladelse indvundne Fordel.«
Det maatte være naturligt fo r Byggeloven med Hensyn til den ældre Be
byggelse væsentligst ,at se paa de Forhold, der fremkommer ved dennes
Forfald eller derved, at den i Henseende til Udformning og Placering
Tidsbegrænsning.
B .R .F . 1937-38,Tillæg, S. 927.
Ældre Bygningers
Bevaring.
KOMMUNALBESTYRELSENS BYGGELOVFORSLAG AE 1938
301