310 / 318
staden, hvor de gamle Adelspalæer gør fortræ ffelig Fyldest som Forenings
lokaler eller som Forretningspalæer fo r større Firmaer, der henter sig
y dei liget e Anseelse ved at ho i det fornemme Kvarter. For Bygningernes
Bevarelse vil altsaa deres bygningsmæssige Kvalitet i det lange Løb være
af afgørende Betydning.
Det i Loven torudsatte 1ilsyn med de fredede Bygninger er paalagt »Det
særlige Bygningssyn«, der ogsaa foretager de i Loven forudsatte Indstil
linger til Ministeriet.
I Sagen angaaende Nedrivning af Vartov nedsatte Ministeriet under 5.
Marts 1938 et særligt Udvalg »til at prøve og afgive Forslag med Hensyn
til Spørgsmaalet om Statens eventuelle Erhvervelse og Anvendelse af Var
tov, herunder den Betaling, der bør foreslaas lagt til Grund fo r Erhver
velsen«.
Vartov Stiftelse var erhvervet af Københavns Kommune ved en af B or
gerrepræsentationen den 8. Maj 1930 tiltraadt Ordning. Da Udgifterne ved
en i 1934 paatænkt, omfattende Omlægning var opg jort til 1 927 000 K r ,
fandt Magistraten det betænkeligt at gaa ind i en saa kostbar og usikker
Ombygning af et gammelt Hus, og Magistraten bestemte derfor den 7. Juli
1934 at lade Vartov nedrive og paa denne Plads op føre en ny Bygning.
Da Vartov var fredet i Klasse A, maatte Spørgsmaalet om Nedrivning
forelægges det særlige Bygningssyn. Dette kunde ikke anbefale Nedriv
ningen og foreslog Staten at erhverve Bygningen i Overensstemmelse med
Lovens § 5.
Eftei Ministeriets Ønske blev Sagen forelagt Borgerrepræsentationen, der
i sit Møde den 1. Juli 1937 vedtog Forslaget om Vartovs Nedrivning.
Undervisningsministeriet meddelte Magistraten, efter at Sagen havde staaet
paa i 6V2 Aar,
»at det i Overensstemmelse med det særlige Bygningssyn og Udvalgets
Flertal maa finde Bygningens Bevaring meget ønskelig af histori
ske, arkitektoniske og arkitekturhistoriske Grunde. A f finansielle
Gi unde mener Ministeriet dog ikke at kunne stille Forslag
0111
Statens
Overtagelse af Bygningen.«
Ministeriet liavde herefter med samme Begrundelse som Kommunen,
nemlig de paa Grund af Bygningens daarlige Tilstand forventede store
Istandsættelsesomkostninger, fo r sit Vedkommende og som sidste Instans i
Fredningssagen opgivet Bygningens Fredning.
Det ses af Vartov-Sagen, at en Bygnings almindelige Tilstand og Mulig
heden fo r med en rimelig Bekostning at indrette den til en tidssvarende
og hensigtsmæssig Udnyttelse kan være afgørende fo r Fredningsbaandets
Opretholdelse.
Der har dog stadig fra forskellig Side været udfoldet Bestræbelser fo r en
Bevaring af Vartov uanset Bygningens daarlige Tilstand, og i Borgerrepræ
sentationens Møde den 13. Marts 1947 vedtoges det at sælge Vartov til Kirke
ligt Samfund af 1898, der bl. a. af Hensyn til Grundtvigs Tilknytning til
Bygningskomplekset er interesseret i dets Bevaring.
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Vartov-Sagen.
B .R .F . 1930-31, S. 49-55
89-90.
B .R .F . 1937-38, S. 745
Tillæg, S. 236 ff.
304
LOV OM BYGNINGSFREDNING