309 / 318
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Kondemneringsbestemmelserne
udgaar af Loven.
LOV OM BYGNINGSFRED
NING AF 12. MARTS 1918
R igsdagstidende 1916-17,
Tillæg A , Sp. 3289 ff.
R igsdagstidende 1917-18,
Tillæg B , Sp. 1031-36.
A f Fredningsfortegnelserne for
1920 og 1944 ses det, at Vu r
deringen af, hvad der er fred
ningsværdigt, er underkastet
betydelige Forskydninger.
Fredninger i K øbenhavn :
K l. A K l. B
1 9 2 0 ...............
80
180
1 9 4 4 ...................
132 398
Grundejere til Foranstaltninger, der maatte m ed føre Fordel fo r den
paagældende Grund og Bebyggelse. Dette vil saaledes ofte være T il
fældet, hvor daarlig Bebyggelse nedrives, idet en saadan Nedrivning
vil kunne m ed føre betydelige Fordele fo r anden Bebyggelse saavel paa
den paagældende som paa tilstødende Grunde.«
Ved det af Indenrigsministeren den 29. November 1938 fremsatte Forslag
var Bestemmelserne om Kondemnering udeladt under Henvisning til den
samtidig under Udarbejdelse værende Saneringslov.
Ministeriets Forslag indeholdt herudover ikke betydelige Afvigelser fra
Kommunalbestyrelsens; men Bortfald af Kondemneringsbestemmelserne i
Forbindelse med Ændringer, hvorved Reguleringskommissionens Medvir
ken ved Gaardrydning (Kommunalbestyrelsens Forslag § 48, Stk. 4) bort
faldt, betød en ikke uvæsentlig Svækkelse af Byggelovens Regulerings
afsnit.
Det er herudover ikke indgribende Ændringer i Forhold til Kommunal
bestyrelsens Forslag, det af Rigsdagen vedtagne Forslag udviser. Bygge
loven stadfæstedes af Kongen den 29. Marts 1939.
Bestemmelser om Bevaring af private Bygninger af særlig arkitektonisk og
kulturel Værdi findes i en særlig Lov, der sorterer under Undervisnings
ministeriet.
Det maa understreges, at denne Lov kun omfatter Bygninger, hvis Værdi
i kunstnerisk og historisk Henseende maa siges at være »saa fremragende,
at deres Nedrivning, Forvanskning eller Vanrøgt vilde med føre en betyde
lig Mindskning af Nationens Kunstskatte«.
Dette Indtryk bestyrkes af de ministerielle Bemærkninger af 1916 til
Loven, hvor det understreges, at »det kun drejer sig om ca. 200 E jen
domme, ligeligt fordelt paa Land og By«. Forhandlingen i 1917-18 drejede
sig dog om et væsentligt større Antal Bygninger m. v.; men i Landstings
udvalgets Betænkning ønskedes det — af Hensyn til de Udgifter, Loven
kunde tænkes at paa føre Statskassen — , at Kravene til de Bygninger, der
fredes, skærpes, og ved den af Landstinget foretagne Revision af de op
rindelige Lister udgik fo r Københavns Vedkommende i første Række Byg
ningerne fra Tiden omkring Aar 1800, der oprindelig var medtaget i ret
stort Antal.
Det fremgaar af Loven, at det i sidste Instans er Staten, der har An
svaret fo r Fredningens Gennemførelse, og Baandet over fo r E jeren er kun
en betinget Fredning (i § 1 benyttes Udtrykket »ren begrænset Fredn ing«),
idet Ejerens Forpligtelse indskrænker sig til en Anmeldelse af Reparatio
ner, paatænkt Nedrivning m. v. ( § 5, § 6 og § 8).
Loven vil formentlig kunne tjene til at fremme Ejerens Interesse i at
bevare den fredede Bygning og lette hans Bestræbelser fo r at opretholde
den, idet Byrderne ved Fredningen, hvis dennes Opretholdelse maatte kræve
særlige Foranstaltninger, paahviler Ministeriet, der i Henhold til § 6 skal
godtgøre eventuelle Merudgifter ved evt. forefaldende Arbejder, som skyl
des Bygningssynets Paalæg. Hvis et Ønske om Nedrivning desuagtet fast
holdes af Ejeren, kan Ministeriet »ved Bevilling paa Finansloven eller, hvis
Udgiften vil overstige 20 000 Kr., ved særlig Lov søge den (E jendommen)
erhvervet fo r det offentlige, evt. ved Ekspropriation«.
Hvis denne Bevillingssag ikke kan gennemføres (saaledes som Tilfældet
var med Hensyn til Vartov), bortfalder Fredningen.
Hvorvidt visse Kvarterer kan forventes bevaret i Sammenhæng maa
derfor i Almindelighed bero paa, i hvilket Omfang Bebyggelsen er bragt
ind under Fredningsloven, men sidst og ikke mindst, om Bebyggelsen
efter sin Art og Tilstand kan finde hensigtsmæssig Anvendelse under
Hensyn til de skiftende Tiders Krav, saaledes som tilfæ ldet ei i F iedeiiks-
LOV OM BYGNINGSFREDNING
303