308 / 318
kan være i afgørende Modstrid med Byggelovens Fordringer. Loven tager
ud fra dette Synspunkt særlig Sigte paa den Forbedring af Bebyggelses- og
Byplanforhold , der kan opnaas ved Fjernelse af ældre, uhensigtsmæssig
Bebyggelse — evt. ved Ekspropriation — og ligger i saa Henseende paa
Linie med Saneringsloven. De Bestemmelser, der sigter m od en Oprethol
delse af ældre Bebyggelse og iøvrigt til i særlige T ilfæ lde at opnaa Har
moni mellem nyere og ældre Bebyggelse, knytter sig til Vedligeholdelses-
og Ordensbestemmelserne (§§ 60 og 61), og Benyttelsen kan og bør derfor
ikke strækkes ud over de i Loven angivne Rammer og vil almindeligvis
ikke kunne modvirke Grundejernes naturlige Ønsker
0111
en tidssvarende
og hensigtsmæssig Bebyggelse, naar denne iøvrigt lader sig indordne under
de byggelovmæssige, byplanmæssige og færdselsmæssige Krav fo r det paa
gældende Omraade.
Ved Benyttelse af Lovens Harmoniseringsbestemmelser maa forudsættes,
at en ældre Bebyggelse, der evt. skal være bestemmende fo r den nye med
Hensyn til Bygningshøjde m. v., er saa fremragende, at den med Rette kan
forventes at præge Kvarteret i det kommende Aarhundrede. Ved Bedøm
melsen af Udviklingslinien fo r den indre By — Stadens Cityomraade —
maa særlig tages i Betragtning, at dette er det største og mest intensivt
udnyttede Forretningskvarter i Byen.
I det af Indenrigsminister Bertel Dahlgaard den 29. November 1938 i
Folketinget fremsatte Forslag til Byggelov opretholdtes 75-Aars-Fristen, idet
det (i Forslagets § 57) hed, at Godkendelser efter denne Frist
»ikke er til Hinder for, at Bebyggelsen i Henseende til dens Udførelse,
Indretning, Benyttelse, Omfang, Beliggenhed og i øvrigt kan forlanges
bragt i Overensstemmelse med den til den T id gældende Lovgivning
og de i Henhold til denne trufne Beslutninger.«
I Folketingsudvalgets Betænkning af 25. Februar 1939 finder man im id
lertid 75 Aar ændret til 100 Aar. Udvalgets Ordfører siger herom ved 2. Be
handling i Folketinget den 3. Marts 1939:
»Der var meget stærke Krav fra Grundejere om at faa denne
Grænse sat lidt højere op, men jeg tror, de nu har slaaet sig til Ro
ved de 100 Aar og føler sig tilfredse med det. Vi har i Udvalget ment,
at det vilde være rimeligt at gaa til disse 100 Aar, men der er tilføjet
et Ændringsforslag, Nr. 42, til § 57, som tager hele den øvrige Bebyg
gelse, altsaa den i Dag bestaaende Bebyggelse, med ind under 100 Aars
Bestemmelsen. Den var hidtil udenfor, og man vil erkende Urimelig
heden i, at det, der bygges under denne Byggelov, kun skal have 100
Aars Levetid — nu maa man ikke opfatte Levetid som noget absolut,
men Byggeattesten bliver dog ikke udstedt paa mere end 100 Aar — ,
hvorimod alt det, der staar i Dag, som er baade et og to og tre og
fire Hundrede Aar, fortsat kunde have Byggeattest uden Begrænsning.«
Vedrørende det sidstnævnte Forhold — Forholdet til den bestaaende
Bebyggelse — indeholdt Kommunalbestyrelsens Lovforslag under Regule
ringsafsnittet en Bestemmelse
0111
»Kondemnering« af Bebyggelse, naar der
var forløbet 75 Aar efter dens Opførelse, og naar den var i saa daarlig
Stand eller i saa væsentlig Grad afvigende fra den nye Lovs Bestemmel
ser, »at Bebyggelsens Bibeholdelse frembyder alvorlig Betænkelighed i
sundhedsmæssig eller brandmæssig Henseende.« Reguleringskommissionen
var indsat som den afgørende Myndighed, der, som det hedder i Bemærk
ningerne, vil være særlig egnet hertil,
»saa meget mere som den Regulering af Grunde og Rebyggelse (Ud
redning), der i mange T ilfæ lde maa ske i Tilknytning til en Kondem
nering, i Loven er henvist til endelig A fgørelse af Reguleringskommis
sionen, der tillige har Bemyndigelse til at ligne Bidrag paa private
Bestemmelser om Sanering in
deholdes i L ov Nr. 212 af 31.
Maj 1939 om Boligtilsyn og
Sanering a f usunde Bydele.
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
REGERINGENS LOVFORSLAG
AF 1988
B igsdagstidende 1938-39, T il
læg A , Sp. 3255.
R igsdagstidende 1938-39, Til
læg A , Sp. 3067.
R igsdagstidende 1938-39, F ol
ketinget, Sp. 4791.
Forslagets § 34.
B .R .F . 1937-38, Tillæg S.
900.
302
REGERINGENS LOVFORSLAG AF 1938