274 / 318
Bygningslovgivning fo r Staden, og saa stærkt et Indtryk maa man have haft
af Situationens Pres, at det Lovforslag, der kom til Behandling i 1854, paa
Grund af manglende T id ikke var ledsaget af de sædvanlige Motiver. Ved
Folketingets Behandling fremhævede Justitsministeren, »at det er af yder
ste Vigtighed, at ingen Dag hengaar, inden Loven udkommer.« Da det havde
saa stor Hast, var der fra den paagældende Kommission kun fremsendt
Forslag
0111
saadanne Bestemmelser, som der var Enighed om inden fo r
Kommissionen. Dette var Grunden til, at der f. Eks. ikke var Bestemmelser
0111
det ubebyggede Areals Størrelse og Udformning med i Forslaget.
Den midlertidige Lov af 19. Marts 1854 afløstes hurtig af »Bygningslov
for Staden København og dens Forstæder« af 17. Marts 1856.
Lovens Udstrækning over en Del af Amtets Grund havde mødt den hef
tigste Modstand bl. a. bos Amtmanden over Københavns Amt, og først i 1856
lykkedes det at faa Loven udvidet til at gælde indtil den i 1852 ophævede
Demarkationslinie.
Med den mindre Ændring i 1875 og de mere omfattende Ændringer i 1871
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Gyldighedsomraade for
Bygningsloven af 1856.
Ca. 1 : M 000.
Loven gjaldt for Staden København ( und
tagen Citadellet og N yh olm ) samt til Dels
for Forstæderne inden for den ældre D e
m arkationslinie
.—
Den udvidedes 7. M g j
1857 lil Arealet mellem Jagtvej, Lade-
gaardsaaen, Lersøen og Tagensvej, og 2.
August 1858 inddroges el lille Areal i
Valby (Carlsberg).
F R E D E R IK S H A V N
2 6 8
DEN ÆLDRE BYGNINGSLOVGIVNING