269 / 318
K. D. V , S. 252 f.
Byggetvang.
IC. D. II, S. 306 og III, S. 616.
Bruun III, S. 2.
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Fortov,
i : i ooo.
Baghuse til Grunde mod GI. M ønt ven
der fra gammel Tid Vinduer mod det
smalle »Forlov«, F.
Forlov.
Fortov. Larsbjornsstræde 9.
Vinduesfacade mod smalt »Forlov«. Se
nere indeklemt af Brandmur paa Nabo
grund.
ges Lerindskud i baade øverste og nederste Loft. Ved Brandordningen af
1643 blev det endelig bestemt, at Skorstene fremtidig skulde anbringes inde
i
Husene og Piben føres ud gennem Taget. De maatte ikke mere staa paa
Siden af Husene, langt mindre i tilbyggede Skure. Samtidig blev det paabudt
at holde Brandmurene omkring Bagerovnene i forsvarlig Stand.
De ældste Byggeforskrifter var saaledes ikke særlig omfattende, og ud
fra dem kunde det synes svært nok nærmere at definere Begrebet »god pas
selig Købstadsbygning«, som imidlertid atter og atter blev bragt i Anven
delse, nemlig hver Gang der rejstes Krav om Bebyggelse af Byens øde
Grunde. Uudnyttede Byggepladser hørte nemlig gennem Tiderne med til
Bybilledet, i større eller mindre Antal. Det var altid et Forhold, som Myndig
hederne maatte misbillige og det ikke blot af æstetiske Grunde, ogsaa fordi
det betød en Mindskelse af Byens Skatteindtægter. Det ældste Kongebud i
denne Forbindelse synes udstedt af Christian II, der som bekendt var opsat
paa at fremme Købstædernes Trivsel. Alle øde Jorder i Staden skulde fo r
synes med »mærkelig« Bygning, ellers vilde de være forbrudt til Kongen
og Byen. Lovbestemmelsen — der vel iøvrigt kun stadfæstede ældre Tiders
Sædvane — kom i Modsætning til andre af Christian II.s Forskrifter til
at staa ved Magt i de følgende Tider og haandhævedes uden Persons An
seelse. Saaledes blev i 1556 E jeren af den øde Grund ved Nikolaj Kirke paa
Bytinget dømt til at bebygge den, og da han ikke havde efterkommet Ken
delsen, mistede han Retten til Grunden, skønt ban var en fremtrædende
Adelsmand. 1558 indskærpede Christian III, at alle de »øde Jorder, som
ligger ud til Adelgaden, som er belejlig at (be)bygge og Borgere kunne bo i,
skal (be) bygges inden et Aar«, og endnu kortere Varsel gav en Forordning
af 1567: Borgere som besad uliegnede eller ubebyggede Jorder skulde liegne
eller bebygge dem inden 14 Dage, ford i denne Tilstand — som det bed i et
nogle Aar yngre Kongebrev — var »im od Byens Privilegier og Friheder,
saa de alle efter den Skik derpaa gjort er . . . med al Rette var forbrudt«.
Noget m odificeret gentoges Kravet i Stadsretten af 1581, der fastsatte en
Frist paa 3 Aar; men forøvrigt blev der stadig Anledning til at gentage
Paabudet, understøttet med de samme Trusler, baade hvad angik selve den
gamle By og de nyanlagte Kvarterer i det 17. Aarhundrede; ja endnu i
1754, da en Snes Grunde laa øde efter Branden 1728, maatte Magistraten
op fordre E jerne til at bygge inden et Aar, hvis de ikke vilde se deres Plad
ser bortsolgt ved Auktion.
I diametral Modsætning til dette Forhold stod Borgernes udprægede T il
bøjelighed til at inddrage offentlige Gadearealer under den private Bebyg
gelse, navnlig ved i stor Udstrækning at udnytte Gadernes Fortove til Op
førelse af Boder, Bislag og mange andre forskellige Udbygninger. Det af
fødte gennem Tiderne adskillige Forholdsregler, som er nærmere omtalt
S. 33 ff. under Afsnittet om Gaderne. Derimod kendte Lovgivningen og
det praktiske Liv tillige et andet Begreb:
Fortov,
jævn før Danske Lov
5-10-56: »Ingen maa liave enten Port, Dør eller Udgang eller Vinduer
eller Udsigt der, som han ingen Fortov haver, med mindre han lovlig Ad
komst derpaa haver.« Denne Bestemmelse er i sen Tid fortolket der
hen, at Afstande paa 12V2-24 Tommer blev godkendt som Fortove eller
Lysafstand, naar blot ikke de paagældende Døre eller Vinduer ved at
aabnes vilde rage ind over Skellet til Nabogrunden. Forskriften, der maaske
var ret naturlig fo r ældre Tiders lave Bebyggelse, maatte lielt tabe sin
Mening ved den senere, høje og sammenpakkede Bebyggelse. Iøvrigt behø
vedes slet ingen Afstand, naar der i ældre Tid byggedes tæt Mur (efter senere
Lovgivning Brandmur) i Skellet. Disse ofte meget smalle »Fortov«-Passager
er Forløbere fo r de ved den senere Bygningslovgivnings Vindues- og Lys-
ningsbestemmelser opstaaede Passager.
Den saa frygtede Brandfare skulde jo ikke blive mindre ved, at der med
STADSRETTER OR FORORDNINGER
2 6 3