S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid

I en senere Tid, da der ofte var Tale om Ekspropriationer, enten de nu

fandt Sted af Hensyn til Fæstningsværkernes Udvidelse, Byens Forsvar, som

under Svenskernes Belejring, eller ford i Gaderne skulde reguleres, blev

de almindeligt hjem let ved nye Love og Anordninger og ikke udført under

Henvisning til den anførte ældgamle Bestemmelse.

Ved Christoffer af Bajerns Stadsret af 14. Oktober 1443 — mere udførlig

end Forgængerne — kodificeredes en Række hygiejniske Bestemmelser, saa

ledes Forbud m od Forurening af Gaderne og Havneløbet, samt enkelte

Byggeregler, idet det forbødes at have det »hemmelige Hus« nærmere By

gaden eller Nabogrunden end en Alen og at »forbygge« Naboerne med

Hus eller Stenbro.

Ellers hører offentlige Paabud om Husenes Byggemaade en senere Tid

til; men allerede tidligt blev der af private Grundejere, navnlig de gejstlige

Stiftelser, Kirker, Kapitler og Klostre, lagt Vægt paa, at deres bortforpag-

tede E jendomme blev holdt vedlige med passende Bygninger, og da disse

kirkelige Institutioner besad et stort Antal Grunde, fordelt over hele Byen,

blev saadanne Forskrifter næppe uden Betydning fo r Bebyggelsens Udvik

ling. Jævnsides med den almindelige Fordring om, at Lejeren skulde holde

de bestaaende Bygninger vedlige og om nødvendigt erstatte dem med nye,

kunde der i Kontrakterne være indført mere specielle Bestemmelser; saa

ledes forlangtes det i flere Tilfæ lde, at der skulde op føres en to-Etages Ny

bygning paa Grunden. Der kunde let opstaa Tvivl om, hvem der besad

Ejendomsretten til baade de nyopførte og de udbedrede Bygninger, hvilket

afstedkom adskillige Tvistigheder, indtil Frederik I i 1524 mæglede et Forlig

mellem Københavns Befolkning og de gejstlige Institutioner. Det er beteg

nende fo r Tiden, at Kontrakten blev indgaaet under den Forudsætning, at

Borgerskabet skulde af »deres yderste Magt afværge og imodstaa Luthers

Kætteri og V ildfarelse«. Borgerne skulde paa deres Side frem tidig være

berettiget til at overtage Kirkens Grunde som Arvefæste, dog — som det hed

i den Formular, efter hvilken Lejekontrakterne frem tidig skulde udfær

diges —

»m ed saadant Skel og Vilkaar, at de skulle forskrevne Gaard bygge og

forbedre, besynderligen et Stenhus to Loft højt ud til Adelgaden, eller

hvo det ikke formaar, et mærkeligt (o: betydeligt) Hus muret mellem

Stolper — med anden god Købstadsbygning inden i Gaarden og med

Stentag.«

Beskrivelsen tegner et Billede af Datidens typiske Borgergaard, skønt det

grundmurede Facadehus i A lm indelighed stod som et uopnaaeligt Ideal.

Men udstedt af Kongen og Rigsraadet havde Paabudet naturligvis o ffen t

ligretlig Karakter.

Kravet om Tegltag kan spores helt tilbage til Begyndelsen af det 15. Aar

hundrede, dog at det vistnok længe var begrænset til alene at gælde Byg

ninger im od Gaden, hvad direkte fremgaar af en enkelt Lejekontrakt fra

1452. I denne bestemtes yderligere, at Straatag overhovedet ikke maatte

anvendes. Hvis der ikke brugtes Tegl, skulde der tækkes med Deler

(Brædder), som aabenbart ansaas fo r mindre brandfarligt end Straa.

For det var først og fremmest Brandfaren, man søgte at komme til Livs

med de ældre Byggebestemmelser, skønt længe uden større Held. Hvad

hjalp det med Tegltag til Gaden, naar Gaarde og Baghaver var fyldt med

meget letfængelige Træskure og straatækkede Hytter, ja endnu i 1597 laa

der et Hus med Straatag klods op ad Frue Kirke.

Heller ikke Bindingsværkshusene var i sig selv særligt brandsikre, selv om

det betød et Fremskridt, naar de var »muret mellem Stolper«. Endnu saa

sent som 1520 maatte man forbyde lerklinede Tavl ud til Gaden; de skulde

ligesom i Gavlene erstattes med murede. Brandordningen af 1549 forbød

endvidere Bræddegavle ind m od Nabohusene og paahød, at der skulde læg-

BYPLANMÆSSIGE

BEFØJELSER

Som typisk e Eksempler paa

saadanne Lejekontrakter kan

nævnes Breve af 1437 (K . D.

II, S. 65 f.), 1489 (K . D . IV,

S. 209); men iøv rigt indeholder

D iplom atariet et stort Antal.

K . D. IV , S. 332 f. (1513), V I,

S. 7 (1511).

K . D. IV , S. 399.

Form len allerede benyttet 1514

i L ejekon trakt vedr. en Un i

versitetets Gaard.

IC. D. V I, S.

Brandfare.

Se saaledes K . D. III, S. 65 f.

(1437) og talrige andre i D i

plom atariet trykte Lejekon

trakter.

Troels Lund: Dagligt L iv, II,

S. 87 (Udg. 1903).

K. D. II, S. 281 f.

2 6 2

STADSRETTER OG FORORDNINGER