I en senere Tid, da der ofte var Tale om Ekspropriationer, enten de nu
fandt Sted af Hensyn til Fæstningsværkernes Udvidelse, Byens Forsvar, som
under Svenskernes Belejring, eller ford i Gaderne skulde reguleres, blev
de almindeligt hjem let ved nye Love og Anordninger og ikke udført under
Henvisning til den anførte ældgamle Bestemmelse.
Ved Christoffer af Bajerns Stadsret af 14. Oktober 1443 — mere udførlig
end Forgængerne — kodificeredes en Række hygiejniske Bestemmelser, saa
ledes Forbud m od Forurening af Gaderne og Havneløbet, samt enkelte
Byggeregler, idet det forbødes at have det »hemmelige Hus« nærmere By
gaden eller Nabogrunden end en Alen og at »forbygge« Naboerne med
Hus eller Stenbro.
Ellers hører offentlige Paabud om Husenes Byggemaade en senere Tid
til; men allerede tidligt blev der af private Grundejere, navnlig de gejstlige
Stiftelser, Kirker, Kapitler og Klostre, lagt Vægt paa, at deres bortforpag-
tede E jendomme blev holdt vedlige med passende Bygninger, og da disse
kirkelige Institutioner besad et stort Antal Grunde, fordelt over hele Byen,
blev saadanne Forskrifter næppe uden Betydning fo r Bebyggelsens Udvik
ling. Jævnsides med den almindelige Fordring om, at Lejeren skulde holde
de bestaaende Bygninger vedlige og om nødvendigt erstatte dem med nye,
kunde der i Kontrakterne være indført mere specielle Bestemmelser; saa
ledes forlangtes det i flere Tilfæ lde, at der skulde op føres en to-Etages Ny
bygning paa Grunden. Der kunde let opstaa Tvivl om, hvem der besad
Ejendomsretten til baade de nyopførte og de udbedrede Bygninger, hvilket
afstedkom adskillige Tvistigheder, indtil Frederik I i 1524 mæglede et Forlig
mellem Københavns Befolkning og de gejstlige Institutioner. Det er beteg
nende fo r Tiden, at Kontrakten blev indgaaet under den Forudsætning, at
Borgerskabet skulde af »deres yderste Magt afværge og imodstaa Luthers
Kætteri og V ildfarelse«. Borgerne skulde paa deres Side frem tidig være
berettiget til at overtage Kirkens Grunde som Arvefæste, dog — som det hed
i den Formular, efter hvilken Lejekontrakterne frem tidig skulde udfær
diges —
»m ed saadant Skel og Vilkaar, at de skulle forskrevne Gaard bygge og
forbedre, besynderligen et Stenhus to Loft højt ud til Adelgaden, eller
hvo det ikke formaar, et mærkeligt (o: betydeligt) Hus muret mellem
Stolper — med anden god Købstadsbygning inden i Gaarden og med
Stentag.«
Beskrivelsen tegner et Billede af Datidens typiske Borgergaard, skønt det
grundmurede Facadehus i A lm indelighed stod som et uopnaaeligt Ideal.
Men udstedt af Kongen og Rigsraadet havde Paabudet naturligvis o ffen t
ligretlig Karakter.
Kravet om Tegltag kan spores helt tilbage til Begyndelsen af det 15. Aar
hundrede, dog at det vistnok længe var begrænset til alene at gælde Byg
ninger im od Gaden, hvad direkte fremgaar af en enkelt Lejekontrakt fra
1452. I denne bestemtes yderligere, at Straatag overhovedet ikke maatte
anvendes. Hvis der ikke brugtes Tegl, skulde der tækkes med Deler
(Brædder), som aabenbart ansaas fo r mindre brandfarligt end Straa.
For det var først og fremmest Brandfaren, man søgte at komme til Livs
med de ældre Byggebestemmelser, skønt længe uden større Held. Hvad
hjalp det med Tegltag til Gaden, naar Gaarde og Baghaver var fyldt med
meget letfængelige Træskure og straatækkede Hytter, ja endnu i 1597 laa
der et Hus med Straatag klods op ad Frue Kirke.
Heller ikke Bindingsværkshusene var i sig selv særligt brandsikre, selv om
det betød et Fremskridt, naar de var »muret mellem Stolper«. Endnu saa
sent som 1520 maatte man forbyde lerklinede Tavl ud til Gaden; de skulde
ligesom i Gavlene erstattes med murede. Brandordningen af 1549 forbød
endvidere Bræddegavle ind m od Nabohusene og paahød, at der skulde læg-
BYPLANMÆSSIGE
BEFØJELSER
Som typisk e Eksempler paa
saadanne Lejekontrakter kan
nævnes Breve af 1437 (K . D.
II, S. 65 f.), 1489 (K . D . IV,
S. 209); men iøv rigt indeholder
D iplom atariet et stort Antal.
K . D. IV , S. 332 f. (1513), V I,
S. 7 (1511).
K . D. IV , S. 399.
Form len allerede benyttet 1514
i L ejekon trakt vedr. en Un i
versitetets Gaard.
IC. D. V I, S.
8
.
Brandfare.
Se saaledes K . D. III, S. 65 f.
(1437) og talrige andre i D i
plom atariet trykte Lejekon
trakter.
Troels Lund: Dagligt L iv, II,
S. 87 (Udg. 1903).
K. D. II, S. 281 f.
2 6 2
STADSRETTER OG FORORDNINGER