![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0144.jpg)
Martin Dyrbye
meldelse mere kritisk overfor selve iscenesættelsens »stilbrud«.
Selvom valget af forestilling var klogt, var »...det næppe nogen
god Idé«, at iscenesætteren havde »lempet det italienske Milieu«
og handlingen efter Bellahøj Friluftsteaters omgivelser. Herom
skrev Axel Kierulff: »Stilforvirringen fuldstændiggøres af Koret,
der ser ud som et folkeligt Udsnit af Bellahøj-Tilskuerne, der
pludselig har forvildet sig op paa Scenen«.
I Socialdemokraten, fremhævede Frede Schandorf Petersen den
sejr, som ARTE havde opnået med opførelsen af »Bajadser«. Kul
turorganisationen havde således »...bevist, at den formaar at yde
en virkelig kulturel og kunstnerisk værdifuld Indsats«. I Informa
tion anførte Sverre Forchhammer, at instruktøren åbenbart havde
»...erklæret de gængse Operamanerer aaben Krig«, men alligevel
lykkedes forestillingen »...paa det smukke Bellahøj Friluftsteater
mellem Bøg og Birk«. Der var således virkelig skabt »...en paa en
Gang kunstnerisk og folkelig Operaforestilling paa Bellahøj«.
løvrigt fremhævedes operaens fantasifulde afslutning, der var
smukt tilpasset friluftsteatrets omgivelser. Instruktøren havde så
ledes »...udformet en stilfuld Afslutning, en roterende, lysende
Karussel, som sammen med et Fyrværkeri mellem de grønne
Trækroner, efter Dramaets Kulmination skal antyde, at Livet gaar
videre paa Markedspladsen«.
Ikke alle anmeldere var lige begejstrede for anvendelsen af de
moderne tekniske hjælpemidler, som blev taget i anvendelse.
Herom skrev Nationaltidendes anmelder Niels Schiørring bl.a.
følgende: »...det, der skaffer en Friluftsscene Rang i første Klasse,
er Akustikken. Man skal kunne høre lige saa godt som i en Sal,
Højttalermekaniken tager Fortryllelsen, Charmen og den virkeli
ge Pointe bort fra Bellahøj Teatret«.
Som helhed var anmelderne begejstrede for Arne Hammelboes
ledelse af det rutinerede teaterorkester, og Niels Schiørring frem
hævede dirigentens »...oplagte Evner ogsaa for Operadirektion«,
og i Berlingske Tidende fremhævedes den ildhu, hvormed Arne
Hammelboe, »...kastede sig ud i Opgaven med hele den Begejst
ring og Betagelse, der kendetegner hans sunde kunstneriske Tem
perament«.
Operasangernes præstationer blev rost, navnlig begejstredes
publikum over Edith Oldrup og Frans Anderson. I Politiken blev
142