Previous Page  144 / 231 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 144 / 231 Next Page
Page Background

Martin Dyrbye

meldelse mere kritisk overfor selve iscenesættelsens »stilbrud«.

Selvom valget af forestilling var klogt, var »...det næppe nogen

god Idé«, at iscenesætteren havde »lempet det italienske Milieu«

og handlingen efter Bellahøj Friluftsteaters omgivelser. Herom

skrev Axel Kierulff: »Stilforvirringen fuldstændiggøres af Koret,

der ser ud som et folkeligt Udsnit af Bellahøj-Tilskuerne, der

pludselig har forvildet sig op paa Scenen«.

I Socialdemokraten, fremhævede Frede Schandorf Petersen den

sejr, som ARTE havde opnået med opførelsen af »Bajadser«. Kul­

turorganisationen havde således »...bevist, at den formaar at yde

en virkelig kulturel og kunstnerisk værdifuld Indsats«. I Informa­

tion anførte Sverre Forchhammer, at instruktøren åbenbart havde

»...erklæret de gængse Operamanerer aaben Krig«, men alligevel

lykkedes forestillingen »...paa det smukke Bellahøj Friluftsteater

mellem Bøg og Birk«. Der var således virkelig skabt »...en paa en

Gang kunstnerisk og folkelig Operaforestilling paa Bellahøj«.

løvrigt fremhævedes operaens fantasifulde afslutning, der var

smukt tilpasset friluftsteatrets omgivelser. Instruktøren havde så­

ledes »...udformet en stilfuld Afslutning, en roterende, lysende

Karussel, som sammen med et Fyrværkeri mellem de grønne

Trækroner, efter Dramaets Kulmination skal antyde, at Livet gaar

videre paa Markedspladsen«.

Ikke alle anmeldere var lige begejstrede for anvendelsen af de

moderne tekniske hjælpemidler, som blev taget i anvendelse.

Herom skrev Nationaltidendes anmelder Niels Schiørring bl.a.

følgende: »...det, der skaffer en Friluftsscene Rang i første Klasse,

er Akustikken. Man skal kunne høre lige saa godt som i en Sal,

Højttalermekaniken tager Fortryllelsen, Charmen og den virkeli­

ge Pointe bort fra Bellahøj Teatret«.

Som helhed var anmelderne begejstrede for Arne Hammelboes

ledelse af det rutinerede teaterorkester, og Niels Schiørring frem­

hævede dirigentens »...oplagte Evner ogsaa for Operadirektion«,

og i Berlingske Tidende fremhævedes den ildhu, hvormed Arne

Hammelboe, »...kastede sig ud i Opgaven med hele den Begejst­

ring og Betagelse, der kendetegner hans sunde kunstneriske Tem­

perament«.

Operasangernes præstationer blev rost, navnlig begejstredes

publikum over Edith Oldrup og Frans Anderson. I Politiken blev

142