HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Bellahøj friluftsteater

Edith Oldrup benævnt som »...en vidunderlig Nedda«. Ifølge

Berlingske Tidende hævede hendes stemme i Fuglearien sig »...op

til en saadan overjordisk Klarhed i Højden, at det var, som om To

nerne fik Vinger paa i Luften og svævede videre ud over Byens

Tage i den stille, lune Aften neden for Højen«. Om Frans Ander-

sons præstation som »den pukkelryggede Tonio« skrev bladet, at

den var »...baade sangligt og dramatisk en Pragtpræstation; her

har Operaen en Kunstner, der kan naa ud til Folket og faa det i

Tale og holde det fast«.

Uheldigvis var den svenske tenor Conny Soderstrom ramt af

problemer med sin stemme, og anmelderne var forbeholdne

overfor hans præstation. Berlingske Tidende skrev herom: »...naar

han forcerer i Højden, kan Stemmen komme en Smule i Klemme,

men hans Piano er fornemt med meget fine Fortyndinger. Drama

tisk kan han virke lidt udvendig og suffisant, men der er gode

Øjeblikke imellem«. Tydeligvis var sangeren uvant med friluftste-

atrets forhold, og Nationaltidendes anmelder bemærkede således,

at Soderstroms sangpræstation var »...sangligt lidt for raa og dra

matisk for ubehersket til denne Friluftsanretning«. Ifølge Politi-

ken var sangerens spil »mat«, og »...scenisk stivnede hans Frem

træden i stereotyp Operafacon«.

Forestillingen bød endvidere på to overraskelser, idet ARTEs di

rektion og Torben Anton Svendsen havde valgt to unge sangere,

der ikke tidligere havde optrådt i roller på friluftsteatret. Om de

butanten Ole Walbom i rollen som Beppo-Harlekin skrev Ber

lingske Tidendes anmelder således, at han virkede »livfuld og

pudsig«, og »...sang Serenaden med helt italiensk Smæld paa

Tenoren«. Socialdemokratens anmelder fandt, at den unge sanger

»...overraskede ved som Operadebutant at forme sit Parti med en

god Del scenisk Overlegenhed og i Serenaden at udfolde en

smægtende, men maaske lidt blank Tenorklang«. Mere forbehol

den var bladet derimod over for den anden debutant, barytonen

Eskild Rask Nielsen. I Silvios parti fik han således »...ikke Lejlig

hed til at dokumentere større dramatiske Evner, men ydede med

sin lyse Baryton en fin sanglig Indsats«. I Information blev hans

præstation, omtalt som »en personlig Sukces«, pga. den »...usæd

vanligt kønt klingende Stemme«.

Når »Bajadser« blev en kunstnerisk succes, skyldtes det ikke

143