Previous Page  148 / 231 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 148 / 231 Next Page
Page Background

Martin Dyrbye

trække Publikum paa Bellahøj i Sommer. Det er en Aften med yn­

dig Musik«.

Trods publikums store tilslutning på enkelte vejrmæssigt fine

aftener blev forestillingen skæbnesvanger for ARTE. Flere fore­

stillinger måtte aflyses pga. dårligt vejr, og yderligere blev Karl

Dall syg. Da vejret endelig blev mere stabilt, var spilleperioden

imidlertid ved at ophøre. Dog forlængedes forestillingen med

yderligere 5 aftener, idet skuespillerne besluttede, at man ville

spille »paa Deling«. Selvom flere skuespillere tilbød at forlænge

spilleperioden yderligere, var det ikke muligt pga. en række

praktiske forhold. En del af de medvirkende var således engage­

rede på andre teatre.

Den fornemme og ambitiøse opsætning af »Fuglekræmmeren«

gav et stort underskud for ARTE på 48.000 kr., og heraf kunne

kun ca. halvdelen af beløbet dækkes af den stillede garantisum.

Trods en fornem omtale i aviserne, og en radiotransmission af

»Fuglekræmmeren«, formåede operetteforestillingen ikke at til­

trække et ligeså stort publikum, som året før.32

Konsekvensen blev, at ARTE måtte anmode om økonomisk

hjælp hos De samvirkende Fagforbund, og flere af fagbevægel­

sens kooperative virksomheder. Endvidere blev ARTEs drift »ku­

legravet«, og ledelsen måtte fremover lade bestyrelsen godkende

budgettet for særligt kostbare arrangementer. Selvom ARTE ved

overtagelsen af driften på Bellahøj Friluftsteater i 1948 på ene­

stående vis havde demonstreret friluftsteatrets muligheder som

alternativ til det etablerede teater med opsætningen af operaen

»Bajadser«, måtte organisationen alligevel ophøre med at arran­

gere friluftsforestillinger efter den økonomiske fiasko med »Fug­

lekræmmeren« i 1949.

Det er i øvrigt tankevækkende, at det i begge år var muligt at

gennemføre friluftsforestillinger i samme spilleperiode, såvel i

Dyrehaven som på Bellahøj, idet begge friluftsteatre fik tilslut­

ning fra et tusindtalligt publikum, som trofast mødte frem aften

efter aften til årets friluftsforestilling.

Mens ARTE måtte opgive tanken om et årligt »Festspil« på Bella­

høj, vendte de tidligere private arrangører af friluftsforestillinger

tilbage i 1950 med en direktion bestående af Harald Jørgensen og

146