Previous Page  171 / 231 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 171 / 231 Next Page
Page Background

Beslaglæggelsen af københavnske skoler til ind­

kvartering af tyske sårede og flygtninge 1945

Indledning ved H. D. Gautier

På initiativ af gymnastikinspektør ved Københavns Skolevæsen

H.P. Langkilde indsamledes i 1946 beretninger fra københavnske

skolefolk om besættelsen. Beretningerne blev afleveret til Køben­

havns Stadsarkiv, hvor de skulle være utilgængelige i 25 år.

Det tema, der fylder mest i beretningerne, er den omvæltning

som beslaglæggelsen af skoler afstedkom, i enkelte tilfælde til ka­

sernebrug eller internering af politi og militær i krigens tidligere

år, i de fleste tilfælde til indkvartering af tyske flygtninge og såre­

de i 1945-46.

Oplevelsen af 9. april 1940 er et andet gennemgående tema, en­

keltstående dramatiske begivenheder et tredie, medens ganske

enkelte af beretningerne rummer mere præcise beskrivelser af

forandringer af dagligdagen.

I 50-året for Danmarks befrielse og for indkvarteringen af den

store flygtningestrøm i foråret 1945 bringes her uddrag af nogle

af beretningerne, samlet om skolernes beslaglæggelse dette år.

Først bringes viceskoledirektør Valborg Battaglias beretning,

dernæst udvalg af beretninger fra en række skoler. Til sidst brin­

ges udsnit af to fristile fra 3. frimellem drenge på Strandvejssko­

len fra februar 1946.

Illustrationerne stammer fra Husum og Vanløse Skoler.

Teksterne er af redaktionen forsynet med enkelte noter.

Valborg Battaglia, Viceskoledirektør

Da den store flygtningestrøm i slutningen af februar og begyndel­

sen af marts 1945 satte ind for fuld kraft, begyndte også den tyske

beslaglæggelse af vore skoler (i krigens år havde vi måttet afgive

5-6 store skoler til andet formål). Nu - efter at flygtningeskibene

nogle gange ugentlig landsatte tusinde af sårede fra østfronten og

civile flygtninge fra Danzig-egnene - krævedes vore skoler. Man

»gik« blot ind på en skole og fremlagde inspektøren en lap papir,

169