Previous Page  180 / 231 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 180 / 231 Next Page
Page Background

Beslaglæggelsen af københavnske skoler til indkvartering af tyske sårede og flygtninge 1945

dende .... men de måtte naturligvis smides ud. Disse unge men­

nesker havde ikke meget andet at bestille end gå op og ned uden

for gården, og de drev sig en god dagløn til. Her var de blevet

ualmindeligt pænt behandlet.

De havde fået viceinspektørens kontor overladt til vagtlokale,

og der sov de om natten. Men da de var væk, blev det opdaget, at

de havde stjålet som ravne. Skabe var brækket op, og de havde

forsynet sig med viskelæder, penne, blyanter, bøger, gym­

nastikdragter o.m.a. Endogså en sparegris, der tilhørte »Fattige

Børns Fodbeklædning«, var blevet tømt. Den havde fået en pistol­

kugle, efter at en nøgle var blevet brækket i låsen. Og sådan hav­

de de båret sig ad mange steder, sagde politiet. Det blev desværre

opdaget for sent, til at de skyldige kunne findes.

Befolkningen her omkring tog levende del i skolens skæbne.

Mange gange blev jeg på gaden standset af forældre, der udtalte

deres sorg over, at vor pæne skole skulle behandles på den måde.

Og børnene spurgte bestandigt: Hvornår får vi vores skole igen?

Vi havde i begyndelsen af april fået lov til at låne lokaler i en

næsten 100-årig skole på Set. Hans torv. Der kunne en del af mine

klasser være hver dag fra 12 - 18, men de fik kun tre timers dag­

lig undervisning. D. 5. maj blev den skole så beslaglagt af mod­

standsbevægelsen, der skulle bruge den til kaserne for fri­

hedskæmperne, og vi stod igen på gaden. Hos professor Bohr fik

vi ude på Blegdamsvejen tre auditorier til låns, og der blev exa-

mensklasserne anbragt. På Tagensvej fik vi i en privatlejlighed tre

værelser. Statens Højskole for Legemsøvelser stillede en frokost­

stue til rådighed tre timer dagligt, et sted fik vi en gymnastiksal.

Hver gang der skete en sådan ændring, måtte skemaerne lægges

om. Aldrig har vi skoleinspektører vel været så hårdt spændt for.

At det gik ud over disciplinen, er ganske selvfølgeligt. Mange

forældre holdt deres børn hjemme, fordi de ikke turde sende dem

de lange veje, tit og ofte var der skyderi i gaderne. Det var en

grim tid...

H. Buchhave, Rådmandsgades skole

1

... Men - som I jo allesammen ved, var det jo kun en galgenfrist,

vi havde opnået. Hidtil havde denne tyske soldat, hvis speciale

det var at beslaglægge skoler, taget en skole ad gangen, idet han

178