180 / 231
Beslaglæggelsen af københavnske skoler til indkvartering af tyske sårede og flygtninge 1945
dende .... men de måtte naturligvis smides ud. Disse unge men
nesker havde ikke meget andet at bestille end gå op og ned uden
for gården, og de drev sig en god dagløn til. Her var de blevet
ualmindeligt pænt behandlet.
De havde fået viceinspektørens kontor overladt til vagtlokale,
og der sov de om natten. Men da de var væk, blev det opdaget, at
de havde stjålet som ravne. Skabe var brækket op, og de havde
forsynet sig med viskelæder, penne, blyanter, bøger, gym
nastikdragter o.m.a. Endogså en sparegris, der tilhørte »Fattige
Børns Fodbeklædning«, var blevet tømt. Den havde fået en pistol
kugle, efter at en nøgle var blevet brækket i låsen. Og sådan hav
de de båret sig ad mange steder, sagde politiet. Det blev desværre
opdaget for sent, til at de skyldige kunne findes.
Befolkningen her omkring tog levende del i skolens skæbne.
Mange gange blev jeg på gaden standset af forældre, der udtalte
deres sorg over, at vor pæne skole skulle behandles på den måde.
Og børnene spurgte bestandigt: Hvornår får vi vores skole igen?
Vi havde i begyndelsen af april fået lov til at låne lokaler i en
næsten 100-årig skole på Set. Hans torv. Der kunne en del af mine
klasser være hver dag fra 12 - 18, men de fik kun tre timers dag
lig undervisning. D. 5. maj blev den skole så beslaglagt af mod
standsbevægelsen, der skulle bruge den til kaserne for fri
hedskæmperne, og vi stod igen på gaden. Hos professor Bohr fik
vi ude på Blegdamsvejen tre auditorier til låns, og der blev exa-
mensklasserne anbragt. På Tagensvej fik vi i en privatlejlighed tre
værelser. Statens Højskole for Legemsøvelser stillede en frokost
stue til rådighed tre timer dagligt, et sted fik vi en gymnastiksal.
Hver gang der skete en sådan ændring, måtte skemaerne lægges
om. Aldrig har vi skoleinspektører vel været så hårdt spændt for.
At det gik ud over disciplinen, er ganske selvfølgeligt. Mange
forældre holdt deres børn hjemme, fordi de ikke turde sende dem
de lange veje, tit og ofte var der skyderi i gaderne. Det var en
grim tid...
H. Buchhave, Rådmandsgades skole
1
... Men - som I jo allesammen ved, var det jo kun en galgenfrist,
vi havde opnået. Hidtil havde denne tyske soldat, hvis speciale
det var at beslaglægge skoler, taget en skole ad gangen, idet han
178