178 / 231
Beslaglæggelsen a f københavnske skoler til indkvartering af tyske sårede og flygtninge 1945
Så var vi altså alene tilbage med flygtningene. Der gik et par
uger hen, før vi fik nogle frihedskæmpere til at overtage vagten,
og i den tid måtte lejrens gamle mænd og store drenge overtage
den. Jeg fik efter samråd med Unterofficieren udnævnt en ældre
fornuftig mand til at være Lagerleiter, og det gik meget godt. For
holdet mellem flygtningene var meget godt, der var megen ind
byrdes hjælpsomhed, og det var en fornøjelse at se, hvor flinke de
var til at gøre rent. Oppe i skolekøkkenet, hvor der hver dag blev
lukket op for gassen et par gange å to timer, gik en ung kone og
sørgede for, at alt var i orden. Der kunne overhovedet ikke være
mere rent, end der var, og det takkede jeg hende for. Hun fortalte
mig, at hun havde mistet sine fire børn i løbet af to dage under
flugten for russerne.
De første dage flygtningene var her, stod der ofte tykt med nys
gerrige, der ville se ind i skolegården, og det kunne være svært
nok at få dem væk. Jeg havde den sidste skoledag bedt børnene
holde sig derfra, og det gjorde de, men fra naboskolerne kom de.
Naturligvis kunne de ikke undgå at mærke, at de var i høj grad
uvelkomne. Til at begynde med var man nødt til at vise dem den
kolde skulder. Men tiden gik, og jeg blev klar over, at de skulle
blive her i lang tid. Og da det efterhånden lykkedes at få dem til
at behandle skolen ordentlig, så kunne jeg også vise dem små
venligheder. Der var jævnligt barnedåb om søndagen, og når så
mødrene kom ind i haven til mig og bad om »ein paar Flieder«,
så fik de dem til at pynte alteret med.
Flere af dem havde børn liggende på lazaret og kunne intet få at
vide om dem. Så kom de til mig derom, og det var ikke svært at
få besked til dem, hvad de var såre taknemmelige for.
Da de endeligt i slutningen af august skulle herfra, gjorde de
hovedrent over det hele, til trods for, at de slet ikke havde pligt
dertil; der skulle komme en hel hær af rengøringskoner, når de
var væk ... men der Lagerleiter sagde: Wir haben die Schule sau-
ber bekommen und wollen sie auch sauber abliefern! Der lå ikke
så meget som en stump halmstrå i noget værelse. Og skolen hav
de ikke taget nævneværdig skade, udover at det meste af malin
gen efterhånden var vasket af væggene, og trappetrinene var
slidt.
Da lastbilerne, som skulle afhente dem, ventedes, samledes de
176