Previous Page  44 / 231 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 44 / 231 Next Page
Page Background

Et sendebud fra Tranquebar

Sennapa Naik i København 1795-1801

A f Knud Waaben

Rejsen og klagen

Det er bedst at oplyse med det samme at overskriften muligvis er

ukorrekt. Som det vil ses af det følgende, blev det aldrig bragt på

det rene at Sennapa Naik var udsendt af nogen anden end sig

selv. Men han foregav i det mindste at være rejst fra Tranquebar

til København på et fornemt mandat, og som en sådan envoyé ex-

traordinaire blev han også behandlet medens sagen blev under­

søgt og indtil hans noget tvivlsomme akkreditiver kom i afgjort

miskredit. Hvis hans sendelse er ubevist, er den på den anden si­

de ikke modbevist, og vi må tro at Sennapa Naik repræsenterede

stærke stemninger i en fraktion af den indfødte befolkning, vendt

mod guvernøren.

Navnet på den unge inder - han var omkring 25 år - skrives

lidt forskelligt. Historikere har kaldt ham

Sennapa Naik(e),

og det­

te navn er brugt her, selv om man også kunne vælge andre. Stave­

måden Sinnaja Nacker forekommer, og hos myndighederne i

København blev det almindeligt at kalde ham

Sinnia Naiker.

Høje­

steret skrev i en dom år 1800: »indianeren Senopa eller, som han

kalder sig, Sinnia Naiker«. I 1799 betegnede han sig selv som

»naiker af første rang«.

Sennapa Naik forlod Tranquebar den 4. februar 1795 som blind

passager om bord på Asiatisk Kompagnis »Juliane Marie«. Den

følgende dag blev der skrevet i skibsprotokollen: »Befandt at en

sort matros ved navn Senepa havde indsneget sig i skibet og bort­

stukket sig imellem pumperne om læ. Da han fremkom for

kaptajnen, erklærede han, at han ønskede at blive kristnet og at

blive emploieret som matros. Herr kaptajn Lemming beordrede

derpå, at siden han dog nu var i skibet, og vi har flere matrosva­

kancer, så kunne han ansættes for halvbefaren med 5 rdl. måned­

lig gage. Herr kaptajnen troede heri at handle ret og billigt på

grund af, at da denne unge mand viste lyst til at være kristen, vi

42