IndustriforeningenIKjøbenhavn

udstillingers fornemste Virkning ses i at »bevirke en Til

nærmelse mellem Kunsumenterne og Producenterne*. Be

tegnende er det ogsaa, at skjondt den Mand, der ovenfor

er nævnt som Industriforeningens Stifter, Hof-Guldsmed

J ,

B . Dalhoff

, væsentligt er en Kunstindustriens Mand, betones

den kunstindustrielle Udvikling slet ikke ved Foreningens

Oprettelse, og det endskjondt Kjøbenhavns Snedkere, tilskyn

dede af

J . Lasenius K ramft,

omtrent samtidig oprettede

en særlig Tegneskole for deres Fag. Det kan ses som et

Tidens Tegn, at

Hetschs

Navn ikke findes under Indbydelsen

til Industriforeningens Stiftelse. Det var Industrien og den

tekniske Kundskab, som ved denne Lejlighed efter nogen

Tids Trolovelse indgik Ægteskab for at drage ind i et kun

tarveligt Hjem; om en kunstnerisk Udstyrelse af det kunde

der endnu ikke være Tale.

Da i sin Tid »Selskabet til unge Haandværkeres Dannelse«

opfordrede ogsaa Bedrestillede til at sætte deres Born i

Haandværkslære, meldte blandt Andet Præsten

Peder

Dalhoff

i Ønslev paa Falster sig, og hans Son

Knud

Plesner Dalhoff

blev i 1807 under Selskabets Tilsyn sat

Gørtlerlære. En anden Son kom faa Aar efter i Snedker-

lære, og endelig blev

Jorgen Balthasar Dalhoff

(f. 11 No

vember 1800) 1815 sat i Guldsmedlære. Da han 1 1820 blev

Svend, havde han alt Ord for at være en af de bedste

Gravører og Ciselører i Kjøbenhavn, hvorfor han ogsaa snart

efter blev Lærer ved Institutet for Metalarbejdere, og da

han i Aarene 1824—1827 foretog sin forste, store Uden

landsrejse, søgte han i Rom, Pompeji og Paris navnlig at

udvikle sin Sans for Form og Dekoration, ja omgikkes med

Tanken om fra Haandværker at blive Kunstner. Men da

—