IndustriforeningenIKjøbenhavn

— 14 —

indsnævrende Baand, ligesom dæmrede i Luften. Den

maatte komme, Tanken skulde blot udtales, og den blev

da ogsaa udtalt af den ovenfor nævnte Hof-Guldsmed

J . B .

Dalhoff,

der herved blev Fader til den i 1838 stiftede

Jndustriforening i Kjøbenhavn,

hvis Historie i de nu til

bagelagte 50 Aar nedenfor skal skildres. Men inden vi gaa

over hertil, skal Opmærksomheden henledes paa, at den

industrielle Udvikling, der førte til Industriforeningens Stif

telse, ikke udelukkende blev paavirket og fremmet fra

polyteknisk Side eller med andre Ord ikke udelukkende

sugede Næring af det ved Ørsteds Geni saa stærkt dyrkede

Studium af Naturvidenskaberne. Kunstens Indflydelse gjorde

sig ogsaa gjældende, skjondt langtfra i samme Udstrækning.

At Kunsten og Haandværket paa denne Tid stod i nær

og inderlig Berorelse, kunde man strax tro, naar man hører,

at Professor

G. F. Ursin

i 1826 begyndte et gjennem en

Aarrække vedvarende

Magasin fo r Kunstnere og Haand

værkere,

og at Fabrikant

J . P. F. Hertzsprung

i 1830 fik

oprettet et af Regeringen og den polytekniske Læreanstalt

støttet

Læseselskab for Kunstnere og Haandværkere.

Dette

er imidlertid kun Øjenforblindelse. Kunstnere kaldtes efter

Datidens Sprogbrug visse Arter af Haandværkere, der

væsentlig stod udenfor Lavene, og hvis Fag krævede be

tydelig manuel Dygtighed. Da

C. Nyrop

i 1827 følte sig

trykket af sin lange Læretid, skriver hans Fader, den gamle

Provst, trøstende til ham, at hans Mester,

J . G. Schwartz

havde rost ham og sagt, at han »lovede sig en Kunstner«

af ham.

Magasinet og Læseselskabet for »Kunstnere og Haand

værkere« godtgjøre kun yderligere, hvilken Fond af voxende