IndustriforeningenIKjøbenhavn

—

herhjemme, fortsatte lian, r.aar de senere drog til Udlandet

for at uddanne sig videre. Ørsted medgav dem gjærne

Anbefalingsskrivelser, og saadanne Anbefalinger vare af

Betydning, ti som det skrives hjem fra Udlandet: »Navnet

Ørsted er en Talisman, som aabner alle Dore«.

Hvor mægtig en Impuls Læreanstaltens Oprettelse end

gav Livet herhjemme, formaaede den dog selvfølgelig ikke

med eet Slag at forvandle alle Forhold. Den industrielle

Udvikling gik kun langsomt frem, og endnu i 1840 ivrer

J . C. Drewsen

imod, at Hoje og Lave, Rige og Fattige be

tragtede det næsten som en Trosartikel, at Fabriker ikke

kunde lykkes hos os. Yderst sjælden og kun under sær

egne Omstændigheder, siger han, vover en Rigmand at an

lægge en Kapital i en Fabrik; naar en Fabrikant til sin

Fabriks Udvidelse eller Forbedring behøver at laane en

nogenlunde stor Sum, kan han ikke faa den hverken hos

offentlige Stiftelser eller af private Mænd, og lykkes det

ham en enkelt Gang at opdrive den, da skyldes dette mere

Tillid til hans Personlighed end til hans Fabriker.

Følgerne af de økonomiske Ulykker i Aarhundredets

Begyndelse mærkedes endnu, men dog gik den industrielle

Udvikling fremad, omend kun langsomt og forsigtigt, og

hvor den stilede hen, var allerede antydet, da den i Slut

ningen af forrige Aarhundrede tog sin Begyndelse.

J . H

Barens

sagde i 1799, »at Haandværkernes Flor og Fuld

kommenhed alene kan erholdes ved deres fabrikmæssige

Drift«, hvorved han forstod en vis Arbejdets Deling, og til

nærmere Forstaaelse maa det ikke overses, at Damp

maskinen alt den Gang havde holdt sit Indtog her. 17QO

kom Danmarks forste Dampmaskine i Gang paa Holmen,