IndustriforeningenIKjøbenhavn

Industriskole, hvori unge Mennesker, der havde lært et

Haandværk eller dog opnaaet saa megen Haandfærdighed,

som derved i Regelen opnaas, skulde kunne faa en yderligere

praktisk Uddannelse og ved Siden deraf blive underviste i

Tegning, Matematik, Mekanik, Maskinisere, Kemi og Tekno

logi. Ørsted var imidlertid medvirkende til, at Skolen blev

en virkelig videnskabelig Skole og ikke blot en Haandværker-

skole, og da den

polytekniske Læreanstalt

aabnedes i Januar

1829, blev han dens forste Direktør. Det var en videnskabelig

Anstalt, han herved kom i Spidsen for, men derved af

brødes hans Forbindelse med Industrien ikke, tværtimod. I

Læreanstaltens forste Statuter hedder det, at dens Formaal

skulde være at meddele en saadan Indsigt i Matematik og

experimental Naturvidenskab og en saadan Færdighed i

Brugen af disse Indsigter, at de, der studerede ved den,

derved kunde vorde fortrinlig brugbare til visse Grene af

Statens Tjeneste »saa vel som til at forestaa industrielle

Anlæg«. Og det var ikke alene Fabrikindustrien, der snart

kom til at nyde godt af den fra Anstalten udstrommende

Kundskab, men ogsaa Haandværket, ti i de med Anstalten

forbundne Værksteder oplærtes unge Mennesker, »der vilde

opofre sig til Haandværksstanden«, og ikke faa unge Haand

værkere ilede desuden med at blive Tilhørere ved Anstaltens

Forelæsninger. I vide Kredse lyttede man til, hvad Ørsted

havde at sige. Mænd i de forskjelligste Stillinger flokkedes

om hans Kateder, og

D. G. Monrad

mindedes senere

levende, hvorledes den aandrige Fortolker af Naturviden

skaben ved sit Ord aabnede, som han siger, »for mig en

ny Verden«. Saaledes er det sikkert ogsaa gaaet mange

af de unge Haandværkere, og hvad Ørsted gjorde for dem