8 / 276
Det praktiske Resultat blev ikke stort, men den skildrede
Bevægelse var dog langtfra uden Betydning; den indleder en
Stromkæntring i Tidens Opfattelse af Haandværkets og
Haandværkernes Stilling. En offentlig Opfordring til Forældre
og Værger om at sætte deres Sonner og Myndlinge i Haand-
værkslære blev, som det fremhæves, bl. A. fulgt af en
Rektor i Ribe, en Præst i Fredericia og en Oberst i Næstved.
Og Stromkæntringen fik hurtigt et officielt Præg. I Frd. af
21 Marts 1800 om Haandværkslavene i Kjøbenhavn hedder
det, at Kongen for at hædre Haandværkerne og »til desmere
Udmærkelse for denne arbejdende Klasse af Borgere« vil, at
fremtidigt Halvdelen af Stadens 32 Mænd (Datidens Borger
repræsentanter) skal bestaa af »Kunstnere, Fabrikører eller
Haandværkere«. A f nok saa stor Betydning er det imidlertid,
at den samme Forordning regulerer Lavsforholdene og af
skaffer en Række i Svang gaaende Misbrug; der banes her
ved ligesom Vej for den Undervisning, der nu blev tilbudt
den unge Haandværker. Samme Dag, som Forordningen
udgik, udsendte Præsten ved Frederiks tyske Kirke paa
Kristianshavn
N. H. Massmann
sin Indbydelse til at oprette
Sondagsskoler for Kjøbenhavns Haandværkere, og allerede
den 4 Maj s. A. aabnedes den forste saadanne Skole. Og
herved blev det ikke. Faa Aar efter tilbød »Kobbertojs-
fabrikant«
J . Conradt
»Selskabet til Haandværksstandens
Forædling i Danmark« — saaledes kaldte det ovenfor nævnte
Selskab sig nu — at oprette et
Institut f o r Metalarbejdere,
som ogsaa kom i Stand (1807), og saaledes naaede Kjøben
havn forholdsvis hurtigt at kunne byde Stadens Haandværkere
baade teoretisk og praktisk Undervisning, selvfølgelig dog
kun af elementær Natur.