IndustriforeningenIKjøbenhavn

—

paa vor Udvikling; dens Principer kjendtes i den fra Re

geringen udgaaede Bondeemancipation, og paa mange Punkter

kom et friere Syn frem, der sporedes i virksom Handling.

1796 fremsatte Hof- og Stadretsassessor

Frederik ( Winke’)

Horn

et Forslag om at stifte et Institut for Haandværkere.

Han vilde, at en Mand trygt skulde kunne lade sine Sonner

oplære i et Haandværk, »uden at de skulde udsættes for

at spilde deres Ungdomsaar og fordærve deres Moralitet«,

og Planen vandt Bifald. Man diskuterede den, og et forøvrigt

lidet kjendt »Selskab til Ungdommens Forædling« tog sig

af den.

Mange Penne kom nu i Bevægelse. Selskabet blev om

organiseret og optraadte fra Januar 1798 som

Selskabet til

unge Haandvcerkeres Dannelse

, der strax udsatte en Præmie

for den bedste Besvarelse af Sporgsmaalet: »Hvorledes bor

et teoretisk og praktisk Institut i Kjøbenhavn være indrettet,

for at det med mindst Bekostning kan stifte den mest mulige

Nytte?« Der indkom ni Besvarelser, og der udarbejdedes i

det Hele Plan paa Plan, men ingen af dem blev gjennem-

ført. Man savnede de pekuniære Midler og slog sig til Ro

med at føre Tilsyn med en Del Drenge, som man satte i

Lære hos samvittighedsfulde Mestere, og med at give disse

Drenge Adgang til at faa nogen Undervisning i forskjellige

Discipliner. Hof- og Stadsretsassessor

J . H Barens

, der

levende beskjæftigede sig med de rejste Sporgsmaal, udtalte,

at ved Siden af de almindelige Skolekundskaber burde Lær

lingene særlig lære »Naturhistorie, paa hvilken Varekundskab

og Teknologi grunder sig, experimental Naturlære og Kemi«.

Undervisningen kom imidlertid væsentlig kun til i Aftentimer

fra Kl. 7—8 at omfatte Dansk, Matematik og Mekanik.