I.
Forudgaaende Udvikling. — Indbydelse af 6. Maj
1838
til
Industriforeningens Stiftelse.
1 3
a Bogtrykker
K . H. Seidelin
1799 var i Paris, var
han en Dag ilde tilmode over ikke at være budt til den
danske Gesandt sammen med de øvrige i Paris værende
Danske. Han vidste ikke Grunden hertil, men hen paa
Aftenen mødte han den unge Urmager
Urban Jiirgensen,
der heller ikke var indbudt, og som meddelte, at han stadig
blev forbigaaet ved Selskaber hos Gesandten. »Gaaden var
opløst«, skriver Seidelin, »det Prædikat, vi to havde tilfælles,
var Professionister«, og at Grunden laa her, er ikke usand
synligt, ti Datiden saa ned paa Landets Haandværkere som
en uvidende og udannet Flok, der ikke en Gang kunde gjore
Fyldest paa deres eget Omraade. De arbejdede langsomt,
daarligt og uden Smag; den Smule Færdighed, de besad,
var erhvervet ved »Vane og Efterabelse«; de Redskaber, de
benyttede, vare forældede og ufuldkomne, og der var ingen
Foretagelsesaand eller Fremskridtslyst hos dem, saaledes som
det kan ses, naar det hedder om Kjøbenhavns Guldsmede,
at »en fransk Guldsmed kunde uden Nogens Hjælp gjore