6 / 276
En saadan Frigjorelse, som der blev Bondestanden til Del,
kunde der imidlertid ikke være Tale om overfor Haand
værkerne. Haandværksstanden var ikke ufri, men hvad den
savnede, var Kundskaber og Dannelse.
I over eet Aarhundrede havde Regeringen givet store
Summer ud til Industriens Fremme; hvad den havde tilsigtet,
var imidlertid kun at fremkalde en vis Storindustri. »Fabriker
og Manufakturer«. Uden at Maalet blev naaet, var der ofret
betydeligt paa fremmede Projektmagere, men paa Haandværket
var der Ingen, der havde tænkt. Derfor var Lavsherredommet
blevet et absolut Regimente indenfor Haandværksstanden og
Overholdelsen af de fra Tyskland indførte ziinftige Former
en Hovedsag for de »meget raa og vilde« Haandværkssvende.
Herimod hjalp det kun lidt, at Kongen i Reglementet for
Kunstakademiet af 177 1 havde befalet, »at alle i vores kgl.
Residensstad værende Professionister og Haandværkere, som
ikke kan undvære Tegning, skal tilholde deres Lærlinge
flittigen at besøge Akademiet«, ti hvorledes dette Paabud,
der særlig skyldtes Struensee, blev gjennemført, kan ses
deraf, at Drengene efter den almindelige Mening bleve »for
dærvede « paa Akademiet; der fandt, siges det i 1799, Uordener
Sted her, »som afskrækkede den for sit Barns Sæder om-
hyggelige Fader fra at sende det derhen«.
Regeringen havde i Virkeligheden Intet gjort for Haand
værkerne, og dette er af væsentlig Betydning i en enevældig
Stat, hvor ethvert Initiativ ventes fraoven. Nordmanden
Ulrik Greens
¥ orsøg paa i 1765—1766 at etablere en Haand-
værker-Undervisning i Kjøbenhavn døde derfor ogsaa en
hurtig Død, men nu syntes Tiden at skulle blive en anden.
Den franske Revolution i 1789 øvede sin Indvirkning ogsaa.