13 / 276
■— IO —
men Tiderne medførte, at denne Begyndelse længe blev
uden virksom Fortsættelse. I 1823, altsaa en Menneske
alder senere, fandtes der kun 5 Fabrikdampmaskiner i Dan-
mark (paa Holmen, ved Mynten, Holmblads Melmølle paa
Hjørnet af St. Pederstræde og Vestervold, Bomuldsspinderiet
Maglekilde i Roskilde og Drewsens Papirfabrik paa Strand
møllen) samt et Dampskib (Caledonia), og disse Maskiner vare
alle engelsk Arbejde. Nu steg imidlertid Kjendskaben til
og Benyttelsen af Dampkraft, Danske gav sig til at for
arbejde Dampmaskiner; i Rækkefølge kan nævnes Mekanikus
O. J . Winstrup,
Mekanikus
M. F. v. Wilrden,
Bøssemager
jf. F Hansen
og Ankersmed
Caspersen.
Danmark havde i
1839 23 Fabrik- og 8 Skibsdampmaskiner i Gang.
Det var et Pust fra det i Udlandet mægtigt opblom
strende industrielle Liv, der naaede os, og dette Pust bar,
som naturligt er, befrugtende Spirer i sit Skjød. Lige fra
Dampmaskinens forste Optræden her i Landet havde man
tænkt paa at anvende den til at drive Melmøller, »et Par mis
lykkede Forsøg gjordes, men fra 1824 vandt Tanken herom
for Alvor Terræn, og hvad man nu ønskede, var at oprette
saakaldte Handelsmøller til Udførsel af formalet Korn.
L.
N. Hvidt
fik i 1828 Privilegium til at anlægge en Damp
mølle til Formaling af Kornvarer til Export, et Privilegium,
der dog næppe blev realiseret, men i 1831 anlagde
J .
Hambro
en Handelsmølle; de Hambroske Møller ere de nu
værende A. N. Hansenske paa Kristianshavn. Tanken om
Handelsmøller, for at blive ved dette Exempel, kom imidler
tid kun til Verden under stor Modstand fra Møllerlavets Side,
og i det Hele maa det siges, at den nye Industri, der nu
begyndte at rejse sig her i Landet, ikke fandt nogen god Mod-