16 / 276
— 13 —
sig simpelthen ikke afficere af dens Bud. A f Oppositions
manden
A. F. Tschernings
efterladte Optegnelser fremgaar
det saaledes, at han 1837
1
Paris var sammen med ikke
faa danske Haandværkere, han nævner Snedker
H. P.
Frederiksen
og Bager
C. Nielsen.
Paris var just et Sted,
hvor »de Revolutionæres Korruptionsforsøg« kunde forventes,
og dog træffe vi just fra denne Tid et stadigt voxende
Antal lavsoplærte Haandværkere her, der ikke besøgte
denne By som ziinftige Haandværkssvende, men i længere
Tid tog Ophold her for at tilegne sig fransk Haand-
færdighed eller vinde indgaaende Oversigt over et eller
andet Fag.
H. P. Frederiksen
arbejdede her som Snedker og
Dekupør fra 1833—1837, og Drejersvenden
Camillus Nyrop
uddannede sig her som kirurgisk Instrumentmager fra 1836
til 1838.
Det er i det Hele interessant at se, at Haandværket nu
blev perfektibelt. Det rekruteredes ikke længer kun af
de laveste Klasser.
C. Nyrop
var en Præstesøn, ligesom
den noget ældre
J . B . Dalhoff\
betegnende er det ogsaa.
at Drejersvenden
J . P. Griine
, der fra 1825 til 1833
havde besøgt saa godt som alle Evropas Lande, efter
sin Hjemkomst ernærede sig som Litterat, naturligvis i
frisindet Retning.
Indenfor Haandværkets Kreds var
der opvoxet en Slægt, der med Forventning fulgte den
Kamp, Oppositionens Ledere førte for Frihed i Samfundet,
og som i denne Retning som i saa mange andre naturligt
sluttede sig til de fra den polytekniske Læreanstalt ud-
gaaede Kandidater, hvis Navne vi senere ofte ville faa Lej
lighed til at anføre. En Forening til Industriens Fremme,
hvor Kræfterne kunde mødes frigjorte fra de enkelte Lavs