— II —
tagelse hos de gamle, fra Fortiden nedarvede Lav; de traadte
overalt hindrende op. Karakteristisk er det saaledes, at da
J .
Wilkens,
der i 1832 var .bleven polyteknisk Kandidat, 1835
ønskede at oprette en Somfabrik, forsøgtes det gjort gjæl
dende, at han ikke alene skulde aflægge en Prøve i Smed
ning, men ogsaa, da Fabriken selv vilde tilvirke Kasserne,
hvori Sommene skulde forsendes, en Prøve i Tømring og
Arkitektur!
Allerede i 1799 hed det: »De gjældende Lavsartikler
og de om Haandværkere givne Love trænge hojligen til
Forandring; de kvæle Industri og Kunstflid istedenfor at
ophjælpe dem.« Det er derfor ikke forunderligt, at den polytek
niske Læreanstalt en Menneskealder senere søgte og fik en kon
gelig Resolution, hvorefter de fra den udgaaede Kandidater,
der ønskede at tage Borgerskab paa et Næringsbrug, skulde
kunne faa Bevilling hertil uden at underkaste sig de sæd
vanlige lavsmæssige Prøver, blot mod at aflægge en saadan
Prøve i Haandfærdighed, som i ethvert Tilfælde maatte an
ses fornøden. Men hvortil selv denne betydelige Lempelse
kunde føre, have vi set i den ovenfor nævnte Wilkenske
Sag. Den projekterede Somfabrik kom ikke i Stand, men
selvfølgelig forøgedes herved den iblandt de unge Polytek
nikere herskende Uvilje imod Lavene, og denne Uvilje fandt
Næring i de Anskuelser, som den samtidig opstaaende fri
sindede Opposition søgte at gjore gjældende overfor den
nedarvede Enevoldsmagt.
At denne Opposition søgte og fandt den her om
handlede Kreds af unge Industridrivende er en næsten
selvfølgelig Ting.
Den behøvede et Publikum, og da
det ikke var gjorligt at danne en politisk Forening — en