14 / 293
Thorvaldsens Kunstnerliv.
9
P s y c he “ ;
endvidere Statuerne „Psyche med Urnen“ og
„Plebe“ samt Basrelieffet „R riseis Bortførelse“ .
Ogsaa
hjemme fra Danmark kom Bestillinger.
Saaledes ønskede
Baron Schubarts Søster, G revinde Reven tlo v, en Dobevase
af M arm or; det blev til den firkantede med Basrelieffer
smykkede Døbefont, som staar i Brahetrolleborg K irke paa
Fyn .
Paa den Berømmelse, hans „Ja so n “ havde vundet
i Udlandet, gjorde Kunstakademiet i København ham baade
til Medlem og Professor ved Modelskolen (Juni 1805), og
da man just lagde Planer om at genopbygge K ristiansborg
Slot efter Branden 1794, stillede man ham i Udsigt store
A rb ejd er til Slottets Udsmykning.
Forelø b ig nøjedes man
dog med at bestille de 4 runde Basrelieffer,
der endnu
sidder paa Facaden af Ruinen ud mod Slotspladsen; dem
udførte han 1808.
F ra samme A a r er Statuen „A d o n is“ ,
der betragtedes som noget af det skønneste, den nyere
Kunst havde frembragt i Rom.
1809— 10, da det første
større A rbejde af ham, Døbefonten, i Gipsafstobning, kom
til København, fuldførte han den store Gruppe „M ars og
A m o r“ og en halv Snes Basrelieffer, deriblandt nogle med
Emner fra hans Yndlingsgud Amors H istorie; endvidere sin
egen Kolossal-Byste.
F ra 181 1 er bl. a. de to bekendte
Basrelieffer „Som ren“ (Æbleplukningen) og „H østen“ (Amor
og Bacchus stamper D ruer).
1812 e r et af de store A a r
i hans Kunst.
D a udførte han i Anledning af K ejser Napo-
leons forventede Ankomst til Rom i mindre end 3 Maaneder
en 55 A len lang F rise til en firsidet Sal i Kvirinalpaladset
paa Monte Cavallo,
forestillende „A leksanders Indtog i
B ab y lo n “ , et Pragtstykke, der maaske i højere G rad end
noget af hans tidligere A rbejder vidner om hans fine F o r-
staaelse af den gamle Kunst, skønt han kun kendte det ædle
græske Basrelief i senere romerske Efterligninger eller mangel
fulde Gengivelser. F ra 1813 er to K aryatider; 1814 fuldførtes
„den triumferende Am o r“ og en nydelig Statue af en lille nøgen
Pige, Georgine Russel, samt nogle Basrelieffer til G ra v
mæler.
I 1815, da Baron Schubart fik flere at hans Byster,
Døbefonten til Brahetrolleborg i Marmor og en Del T e g
ninger udstillede paa en Sommerudstilling i København, for
at hans Landsmænd dog skulde faa noget Begreb om hans
Kunst, modelerer han de over hele Verden kendte Medaljon-
Relieffer
„Natten“
og
„D ag en “,
1816
den
siddende
Portrætstatue
af G revinde
Ostermann.
Dette
og
fol-