11 / 293
L'horvaldsens
Kunstnerliv
Behandling' af Marmoret han i øvrig t — i højere G rad end
Thorvald sen — satte P ris paa og anvendte; men hans
mandlige F ig u re r er ofte lige saa opstyltede og svulstige,
som hans Kvindefigurer er sødladne og kokette, og hans
G rupper
er undertiden saa arrangerede — „Am o r og
P sych e “ f. E k s. — , at man snarere skulde tro dem model-
erede af en Balletmester end af en Billedhugger.
Baade i Tyskland , F ra n k rig og England fandtes sam
tidig dygtige Billedhuggere, der med Fleld beflittede sig
paa en simplere Stil efter Antikernes Monster,
og til
svarende Bestræbelser gjorde sig ogsaa gældende paa de
andre bildende Kunsters Omraader, ja Tilbøjeligheden til
at „antikisere“ greb endog Haandværket, isæ r Møbelfaget,
h vo r en Blandingsstil, den saakaldte L u d v ig X V I ’s Stil,
hvis Kendemærker er lige eller let svungne L in ie r og
F lader, spinkle Form er med sirlige Indlægninger og for
gyldte Metalornamenter,
arbejdede sig frem til en kort
Blomstring, hvorpaa den afløstes af den tungere og rigere
Empire-Stil, som v a r eneherskende i de første T ia a r af
vort Aarhundrede.
Interessen for Antikerne bredte sig
endelig ogsaa til det Publikum, der gjorde F o rd rin g paa
at have Sans for Kunst.
Man sværmede for deres ideale
Skønhed, og det blev en Selskabsunderholdning at drapere
sig i Gevandter og efterligne deres plastiske Stillinger.
Den store franske Revolution, der tog de gamle Romeres
strenge republikanske D yd er til Monster,
støttede
selv
følgelig mægtig den hele ny-klassiske Strømning, og ved
Aarhundredets Udlob v a r dens Stempel sat paa alt, lige til
Damernes Klædedragt.
6
Billedhuggerkunsten før Thorvaldsen.
Saaledes var Ny-Klassicismen i frodig Udvikling, da
T h o r v a l d s e n den 8. Marts 1 79 7 kom til Rom .*)
Han
v a r da 26 A a r gammel (født den 19. November 1 77 0)
og havde gennemgaaet Kunstakademiet i København, hvor
W iedewelt og Maleren A bildgaard var. hans Læ rere og
* ) Se især J . M. T h i e l e s forskellige Skrifler om Thorvaldsens Liv.