Thorvaldsens Kunstnerliv.
gende A a r foretager han
Restaureringen af
en G ruppe
antike Statuer i en meget gammel Stil fra et Tem pel paa
Øen Æ g ina, og gø r det
saa glimrende, at
næppe nok
Kendere kunde se,
hvad der v a r gammelt og hvad nyt.
Samtidig omarbejdede han
flere af sine ældre Statuer:
„G an y medes“ , „H e b e “ og „V e n u s“ og g e r dem skønnere
og fuldkomnere end i den ældre Skikkelse.
F ra de samme
A a r er endvidere „D anserinden“ , „H yrdedrengen“, Gruppen
„Ganymedes med
Ø rn en “, L o rd By-
rons
Byste
og
den stilfulde Statue
„H aabet“ ,
hvori
han paa en genial
Maade
forbinder
den stive Symme
tri
i den ældre
græske Kunst med
en rent moderne
Naturlighed.
F ra
18 1 8
er
hans
ypperste
Statue
„M erku r
i
L a g
med
at
dræbe
A r g u s“, den ene
ste, i hvilken der
er en spændende
Handling,
samt
den skønne staa-
ende Portrætstatue
„F yrstind e Baria-
tinski“ . Dette A a r
er ogsaa mærkeligt derved, at den bekendte K ritik e r Peder
H jort, som i Rom havde set en D el af Thorvaldsens Væ r
ker, offentlig fremsætter F o rsla g om at samle A fstøbninger
af alle hans A rbejder i København — altsaa Museums-
Tanken i dens første Form .
Endelig er det det A ar, H e r
man Freund, hans trofaste og opofrende Medhjælper, kom
mer til Rom.
1819 udfører T h . G ruppen „D e tre G ra tie r“
og Schweizer-Løven (uden nogen Sinde at have set en
levende L ø v e ) og rejser saa efter en uheldig F o rlo ve lse s
historie med en skotsk Dame, Miss Mackenzie, og en F o r