s
Thorvaldsens Kunstnerliv.
slog 'Ih . imidlertid ned igen, da han ikke havde Raad til
at lade den afstobe i G ips, men Jason lod ham ingen Ro,
og i 1802, da han skulde til at rejse hjem, satte han en
ny Jason op, denne Gang i overnaturlig Størrelse.
Den
blev afstøbt i G ips, ved den bekendte dansk-tyske Forfatterinde
F ru F riederike Bruns Hjæ lp, og vakte megen Opsigt blandt
alle Kunstkendere i Rom paa Grund af sin ædle Skønhed
og prægtige Holdning.
Siden Grækernes Dage, hed det,
v a r der ikke frembragt en fuldkomnere Frem stilling af ung,
mandig Heltekraft.
Endogsaa Zoega
v a r tilfreds
med
den.
E n rig Englænder, S ir Thomas Hope, saa den i
Marts 1803, da T h . allerede havde pakket sin Kuffert for
at rejse hjem, eftersom Pungen nu v a r tom. og Englænderen
blev saa indtagen af den, at han med det samme bestilte
den udfort i Marmor og betalte Kunstneren et godt F o r
skud paa Arbejdet.
Dette Held muliggjorde T h .s fortsatte Ophold i Rom.
D e r gik ve l endnu nogle A ar, i hvilke han jæ vnlig havde
at kæmpe baade med Sygdom, Pengemangel og Modloshed,
men alligevel voksede hans Selvtillid og T ro en paa, at han
v a r inde paa den rette Vej til „Antikens Genfødelse“ i sin
Kunst.
Han fandt Venner, der vej ledede ham, h vo r hans
egne mangelfulde Kundskaber svigtede, han fandt Velyndere
som den danske General-Handelsintendant i de italienske
Havne, Baron Schubart, der tog sig af ham s om. en fader
lig Ven, støttede ham og skaffede ham Bekendtskaber og
Bestillinger — kort sagt, han kom forholdsvis let ud over
de ydre Vanskeligheder, som tit taarner sig op paa en
ung Kunstners Vej og hindrer hans Talent i at trives og
udfolde sig frit.
Han fik snart nok at gøre.
E n rig rus
sisk Grevinde bestilte alene 2 Byster, 4 Statuer og 1
Gruppe, rejsende Rigmænd lod sig modelere af ham og
bestilte K op ie r af antike Væ rker og originale A rbejder,
som han aldrig kom til at tage fat paa.
Somrene tilbragte
han hos Schubarts paa deres V illa Montenero ved L iv o rn o
i Toskana, hvo r han i et Atelier, de havde ladet indrette
til ham,
1804 modelerede 2 store Byster af sin gæstfri
Vært og Værtinde og til den sidstes Fødselsdag i Septem
ber paa
14 Dage gjorde det store Basrelief „Musernes
Dans paa H eliko n “ .
I de nærmest følgende A a r udforte
han til
den
russiske G revinde Statuerne „Ganymedes“,
„B acchu s“, „A p o llo “ og „V enu s“ samt Gruppen „Am o r og