Billedhuggerkunsten for Thorvaldsen.
3
In d tryk af Vilkaarlighed og Overdrivelse.
Samtiden be
undrede ham, og Eftertiden fulgte i hans Spor, men medens
det overdrevne hos ham v a r Udslag af en vældig, mod
Idealet higende Skaberkraft, toges det af hans Efterfølgere
som et Mønster til Efterligning, og da hans Aand manglede
i deres A rbejder,
blev kun O verdrivelsen i Form er og
Stillinger tilbage.
Kunsten blev mere og mere kunstig,
længere og længere kom man bort fra Naturen, hvis simple
Skønhed altid er .den største.
Det gjaldt først og fremmest
om E ffe kten : Figuren skulde helst være i lidenskabelig
Bevægelse, med flagrende Klædebon, bølgende H aar og
forvredne Lemmer, vældige Muskler i Mandskroppen, lækker
Blødhed i Kvindelegemets Fo rm e r; af den ædle Simpelhed,
der findes i Oldtidens ypperste Billedhuggervæ rker, og som
ogsaa træffes i mange af Renæssancens tidligste A rbejder,
v a r der til sidst næppe Sp o r tilbage.
F ra Italien blev Kunstens vigtigste Arnested forflyttet
til F ra n k rig , til Paris, hvor den pragtelskende Lud vig X IV
holdt H o f ( 1 6 6 0— 1715)-
E n Stund bevarede den endnu
et Præg af K lassicism e; men saa udartede den mere og
mere; det
18de Aarhundredes Billedstøtter passede for
træffeligt til Aarhundredets Bygninger,- i hvilke der snart
ikke mere fandtes en lige Linie, men hv or alt v ar opløst
i S n irk le r og Sving, til dets Parker, h vo r T ræ e r og Bu
sketter v a r udklippede i alle Slags Form er som Kugler,
Pyram ider, ja endog som D yr, og til dets Mennesker, der
trippede
afsted
paa højhælede Sko,
pyntede sig med
A llongeparykker og skjulte Legemets naturlige L in ie r under
trange Sn ø rliv og uhyre Krinoliner.
Man talte vistnok
meget om „Naturen“ som Forbillede, men det var, vel at
mærke, den „skønne“ Natur, det vil sige den efter Mode
smagen tillavede, og naar man ved Kunstakademiet i Paris,
der v a r stiftet allerede 1648, studerede det menneskelige
Legemes Bygning og tegnede efter Antikerne, saa man
ikke med sine egne aabne Øjne, men kun gennem denne
Modesmags B riller.
F ra F ra n k rig bredte denne R o k o k o -Stil sig ud over
Europa.
F ra n k rig herskede paa det politiske Omraade og
kom ogsaa til at give Tonen an paa det litterære og kunst
neriske.
Franske Kunstnere kaldtes til fremmede Lande,
hvo r de stiftede Akadem ier efter Pariser-Skolens Mønster;
hele E u ro p a forfranskedes.