145 / 221
E rnst W ilhelm K lein
stændig. Gennem aftaler med den æl
dre Wiedemann fik Klein en forsmag
på, hvordan det var at drive selv
stændig barberforretning i København.
Hjørnet af Toldbodvejen ogAma-
liegade
I det meste af det 19. århundrede var
selve Toldboden og Toldbodvejen be
sværet med en del forfaldne byg
ninger, og kvarteret omkring Toldbo
den havde længe været kritiseret for
sit smudsige og fattige udseende.
Toldbodvejen blev anlagt i slut
ningen af 1600-tallet i lige linie fra
Store Kongensgade til Toldboden over
for det åbne fæstningsterræn syd for
Kastellet. De egentlige gadehuse blev
først opført i slutningen af 1700-tal-
let. Samtidig anlagde man en prome
nade langs Kastelgraven mod Øster
port, derved blev Toldbodvejen kun
bebygget på den ene side. Den anden
side af gaden blev beplantet med træ
er og indgik således i et nyt park
areal, som dannede en yndet prome
nade for det gode borgerskab, dog far
vedes miljøet af Toldbodens tætte be
liggenhed.29 Fra husene på Toldbod
vejen havde man en fortrinlig udsigt,
hvis man vel at mærke boede over
gadeniveauet. Bygningen på hjørnet
af Toldbodvejen og Amaliegade blev
opført i 1798. Barberforretningen lå i
kælderen og var en del af en kæl
derlejlighed på 3 værelser og et kam
mer. Forretningslokalet havde opgang
til gaden på hjørnet af Toldbodvejen
og Amaliegade og man kom ind i bar-
berstuen direkte fra gaden ved at gå
ned ad 2 trætrin gennem en »enkelt
fyldningsdør og en ditto glasdør«, før
man trådte ind på barberstuens bræd
degulv. Mellem loftsbjælkerne var der
gipsloft. Væggene, der tidligere var
hvidkalkede, blev første gang over
målet med oliemaling i 1852.30 I dag
er der stadig forretning i kælderen.31
Yderligere adgang til lejligheden
kunne man få via en anden indgang
på Toldbodvejen eller også via bag
gårdsporten i Amaliegade. I 1855 bo
ede der 28 personer af dansk og uden
landsk herkomst fordelt på 6 familie-
husstande på adressen. Folketælling
en 1855 viser, at Johan Wiedemann
var lejer af kælderlejligheden, og
Ernst Wilhelm Klein står også opført
somboende i samme kælderlejlighed.32
Således har Kleins nærmere be
kendtskab med familien Wiedemann
medført, at han med sikkerhed bor på
Toldbodvejen fra februar 1855. For
modentlig vil det sige, at da en af Wie-
demanns børn flyttede hjemmefra,
flyttede Klein ind. Klein var nu så
god en ven af huset, at han dagen ef
ter Bededag, lørdag den 5. maj 1855,
kunne gifte sig med Wiedemanns 18-
årige datter Louise Frederiche. Og 3
måneder senere, den 21. august, blev
deres første barn født. Fredag, den 5.
oktober 1855, blev hun døbt i Skt. Pe-
tri Kirke og fik navnet Cæcilie Ern-
stine Klein.3
Giftermålet, og det at Klein fik lov
til at prøve kræfter med at drive for
retningen på Toldbodvejen, var føl
gerne af hans bekendtskab med fa
milien Wiedemann. Hvorvidt Klein bo
ede til leje eller ej før 1855 er svært
at afgøre, men så tidligt som februar
1855 blev han indskrevet i folketæl
lingen på Toldbodvejen. Det er mu
ligt, at han allerede kort tid efter sin
ankomst til København i 1853, eller
efter ansættelsen hos Stahl og be
kendtskabet med August Wiedemann,
er flyttet ind hos Wiedemann, evt. som
logerende.34
141