143 / 221
E rnst W ilhelm K lein
Stahl fik sit navn i barberlavets sven
deprotokol. Han forsvandt simpelthen
ud af protokollen, mens den ældre
Wiedemann forblev deri.26 Allerede
ved næste kvartal, april kvartal 1856,
blev August Wiedemann indført i
svendeprotokollen som barberfrimes-
ter, overraskende nok med Julius Dob-
berke som svend. Dobberke var jo li
ge blevet ansat hos Stahl i januar
kvartal. I hvert fald havde August Wi-
edemanns sag fået barberlavet til at
reagere over for Stahl, men tilsyne
ladende spillede lavets konsekvenser
ikke nogen rolle, for et check i vejvi
seren bekræfter, at Stahl bibeholdt sin
forretning på GI. Amagertorv 36.27
Selvom barbersvendenes ønske om
selvstændighed hver dag satte sine
spor i det københavnske gadebillede,
fastholdt barberlavet de gamle lavs
regler. Uden at skele til, at barberla
vet i realiteten var skrumpet ind til
kun at omfatte nogle få »amtschirur-
ger«, lod oldermanden som om intet
var hændt. Antallet af barberforret-
ninger var steget jævnt og var over
vejende kommet i stand ved myndig
hedernes mellemkomst. Barbererne
fik slet og ret tilladelse til at etable
re sig uden barberlavets fulde til
slutning. Men barberlavet havde sta
dig de gamle koryfæer Wilster, Møl
ler og Willhelm. Disse 3 herrer holdt
på lavsprincipperne og det var, som
vi har set, årsag til mange skriverier
mellem svende, lav og myndigheder.28
Ernst Wilhelm Klein (1853 -1863)
Efter de første 2 år i København sy
nes Ernst Wilhelm Klein godt på vej
til at tilpasse sig danske forhold. For
uden et arbejde havde han gennem
sin ansættelse hos barbermester Stahl
fået udvidet sin bekendtskabskreds til
familien Wiedemann.
Alle barberfrimestre var afhængige
af svendenes pålidelighed. Dette
gjaldt også hos barbermester Stahl.
Det var 1. svenden, der skulle besty
re forretningen, når mester ikke selv
var tilstede. Det var 1. svenden, der
blev sendt på betroede opgaver ude i
byen. Såvel for Stahl som for andre
mestre, var det vigtigt at have en god
1. svend og det var vel naturligt, at
den unge Klein, efter godt 2 års tro
fast tjeneste, blev Stahls pålidelige 1.
svend. Var svenden ærlig og føjede
mester, var der intet i vejen; men
mange svende spekulerede hele tiden
i muligheden for at blive selvstændi
ge mestre - og her var Klein ingen
undtagelse.
Kleins tilløb til egen forretning
Den 1. januar 1855 fik Klein stillingen
som 1. svend hos Stahl, mens Wiede
mann fik tildelt stillingen som 2.
svend, men allerede et halvt år efter
var Wiedemann tilbage på posten som
1. svend. Han var oven i købet den
eneste ansatte hos Stahl. Klein hav
de sagt sin stilling op. Han skulle til
at drive barberforretning på Toldbod
vejen.
Inden for de gældende regler, kun
ne Klein ikke etablere selvstændig
forretning. Klein havde ikke dansk
indfødsret og han havde heller ikke
opholdt sig længe nok i Danmark.
Men det kunne nu godt lade sig gø
re alligevel. Johan J. J. Wiedemanns
18-årige datter og Johan J. J. Weide-
manns barberstue i kælderen på hjør
net af Toldbodvejen og Amaliegade ba
nede vejen for udlevelse af Kleins
drømme. Klein var faldet for datteren
139