138 / 221
Jan Ingemann Sørensen
den duntzfeldske gård gjort til en lig
stue, hvor de forreste ligkister stod
med kranse, i midten kister med eti
ketter og bagest lig i kister, hvis låg
endnu ikke var slået til. Stanken for
pestede ikke alene hospitalets gård,
men også de omkringliggende gader.
Begivenhederne var rystende:
»Jeg har til enhver Tid af Dagen,
fra den tidligste Morgenstund og til
sildigt om Aftenen, naar jeg gik ind
til Byen, kunnet se Ligtog, og jeg har
ofte, paa det lille Stykke til Porten
[Nørreport] - jeg bor umiddelbart
udenfor Søerne - kunnet møde 3 for
skellige Tog. Man har brugt de for
underligste Transportmidler: gamle
affældige Ligvogne, der syntes selv at
være staaede op af Graven, Rustvog
ne, Arbeidsvogne, Kaffemøller, Omni
busser og Møbelvogne - Trillebøre,
som Kjøbenhavnsposten har talt om,
har jeg dog ikke seet«,5 skrev filosof
fen Hans Brøchner til sin ven Chris
tian Molbech den 7. august 1853.
Da det sidste sygdomstilfælde ind
traf den 13. oktober 1853 og da det
hele var overstået, havde epidemien
stået på i 16 uger; 4.737 var døde. Jo,
København havde haft beviserne for
koleraens forfærdelige smittefare tæt
inde på livet. Heri havde »Vengeur«
så aldeles ret. Artiklen, hvori ad
varslen mod koleraen fremkom, var
den 18. i en række af lidt over 30,
skrevet under pseudonymet »Veng
eur«. Og som vi snart skal se, havde
»Vengeur« god grund til at komme
med sin advarsel.
Men hvem var denne »Vengeur«
egentlig? Pseudonymet »Vengeur« op
trådte første gang i dagbladet Socia
listen i august 1872, hvor »Vengeur«
beskrev godsejernes udnyttelse af den
sjællandske bondestand, samtidig
med at der opfordredes til sammen
hold og fagforeningsdannelse. Først 1
72
år efter den første artikel var ble
vet offentliggjort, blev det afsløret,
hvem skribenten var.6
Indrejsen
Det var Ernst Wilhelm Klein. Han
var tysker, udlært indenfor barberfa-
get og kom til Danmark som vand
rende svend. Datoen for hans indrej
se i Danmark opgiver han selv i en
ansøgning om dansk indfødsret til
Indenrigsministeriet i 1875. I denne
ansøgning skriver han bl.a., at han
har opholdt sig her i landet siden den
24. april 1853 og han fortsætter: »Jeg
er født den 10. September 1830 i By
en Caub i det forhenværende Hertug
dømme Nassau; har opholdt mig her
i Landet siden 24. april 1853; først
10 Aar i København, senere 10 Aar i
Kirkebyen Ballerup, Københavns
Amt, og har begge Steder ernæret mig
ved min Profession«,7 så »Vengeur«
havde god grund til at advare imod
koleraen. For den tragedie der havde
udspillet sig for hans øjne, netop som
han var kommet til København, må
have brændt sig fast i hans bevidst
hed.
I barberlavets arkiv på Københavns
Stadsarkiv findes den såkaldte »Ein-
schreibebuch«, men denne indskriv
ningsbog indeholder kun alle de ny
udlærte svende under det køben
havnske barberlav, så naturligvis fin
des Klein ikke her. Han var allerede
udlært som barbersvend, inden han
kom til Danmark.8 Mere interessant
er barberlavets »Svende Protocol for
betalte og resterende Tidepenge ved
det Chirurgiske Amt«, hvori den før
ste indbetaling af tidepenge blev re
gistreret. Sammenholdes datoen, den
134