139 / 221
E rnst W ilhelm K lein
24. april 1853, med svendeprotokol
len er der stor sandsynlighed for, at
denne dato er korrekt. Kleins første
indbetaling dækker nemlig juli kvar
tal 1853. Hvis han fx er blevet ansat
lige efter den 24. april, er der næppe
gjort nogen anstrengelser for at be
tale tidepenge for den resterende del
af kvartalet.9 Det er ikke muligt at
kontrollere datoen - den 24. april 1853
nærmere - fordi Københavns Politis
protokoller over tilrejsende kun er be
varet fra 1860; men det formodes, at
Klein ved sin indrejse i Danmark le
gitimerede sig som virkelig fagud
dannet barbersvend, og som sådan
blev indskrevet i en af politiets ind
rejseprotokoller.10
Det Danmark som Klein mødte ved
sin indrejse var et land i opbrud. Ko
leraepidemien havde sat sine spor.
Den manglende sundhedspolitik gav
sig til kende og den sociale elendig
hed koleraen afspejlede, var kun top
pen af isbjerget. De økonomiske for
hold viste en tydelig forbindelse til
fortiden, antallet af beskæftigede
indenfor landbruget var faldende, men
trods dette fortsatte landbruget med
at være Danmarks hovederhverv. Og
i dag, godt og vel 150 år efter, kan vi
konstatere, at tiåret 1850-1860 er
blandt de år hvor befolkningstilvæk
sten har været størst.1
Det dramatiske Danmarksbillede,
der her toner frem af et land i sta
dig vækst, nåede sit højdepunkt i slut
ningen af 1850’erne. Og når de vand
rende svende kom hertil fra udlandet
og bosatte sig, kom denne langsom
melige overgang fra landbosamfund
til industrisamfund til at spille en væ
sentlig rolle for dem, en rolle, hvis
vanskeligheder de næppe havde
skænket en tanke. Faktorer de ikke
havde den mindste indflydelse på,
skulle komme til at styre store dele
af deres liv.
August Wiedemann - et nær
liggende eksempel (1846-1856)
De 2 barbersvende August Johan Wie
demann og Ernst Wilhelm Klein blev
begge ansat hos barberfrimester A. L.
C. Stahl på GI. Amagertorv 36 i Kø
benhavn nogenlunde samtidigt i be
gyndelsen af 1853. August Johan Wie
demann var 26 år, færdigudlært i
Schwerin den 27. februar 1846. Blev
herefter ansat hos barberfrimester
Klespe i København fra april 1846,
indtil han et år efter, i april 1847, be
gyndte at arbejde hos sin far, bar
berfrimester Johan J. J. Wiedemann12
i dennes forretning på Toldbodvejen.
Fra april 1850 til maj 1852 aftjente
han sin værnepligt, hvorefter han at
ter påbegyndte arbejdet hos faderen
frem til april 1853.
I april 1853 ansøgte han Køben
havns Magistrat om at vinde borger
skab for »at komme i en mere selv
stændig Stilling« end den han indtog
som svend.13Den unge Wiedemann fik
afslag på sin ansøgning om at vinde
borgerskab som barberfrimester. Be
grundelsen var, at hans uddannelse
ikke var tilstrækkelig og i øvrigt var
han jo slet ikke barbersvend fra det
københavnske barberlav. Ville han gø
re sig nogen forhåbninger om at bli
ve barber i København, måtte han
underkaste sig den befalede eksamen
for barbersvende.14
I løbet af 1853 døde Wiedemanns
mor, antagelig af kolera. Hans far, der
på dette tidspunkt var 55 år gammel,
blev nu alene med 2 hjemmeboende
halvvoksne døtre og en søn. Det sy
nes oplagt, at moderens død blev årsa
135